Unik bolig med beton fra gulv til loft

Denne bolig på blot 67 kvm, beliggende i Malmö, er fuldstændig gennemført og unik! Den er designet af beboerne selv, som er arkitekter, og hver detalje er gennemtænkt og speciallavet til boligen. Mest iøjenfaldende er, at boligen er beklædt med beton, fra gulv til loft. Det er et modigt valg, som giver boligen karakter og kant udover det sandvanlige! Lad os kigge nærmere på denne skønne sag.


Allerede inden man overhovedet kommer ind i selve lejligheden, bliver man mødt af skønhed. Denne hoveddør er helt udover det sandvanlige smuk, og sætter stemningen for hvad der venter indenfor. Beton, træ og sarte farver.


Her ses boligens lille stue – og læg lige mærke til de flotte vinduer i loftet, som sørger for dagslys i hele boligen. Elementer af træ er der ikke sparret på i indretningen, og det er næsten også en nødvendighed, da det bringer varme ind i hjemmet.


I den anden ende af stuen, ses et lille køkken med spiseplads. Det er helt utroligt så godt boligens beskedne kvadratmetre er udnyttede, og det er tydeligt at der her leves efter den minimalistiske tankegang – hvor overflødige skabe og reoler er sparret væk, og køkkenet kun rummer det essentielle.


Her kan vi bedre se det flotte køkken, som er holdt i den samme rå stil, med hårde hvidevare i metal. Dog har man fortaget et meget interessant valg i køkkenet, køkkenlågerne er nemlig erstattet med gardiner i hør. Det bløde stof, skaber en smuk kontrast til det kølige, og bringer spændende tekstur til rummet. De åbne reoler i køkkenet er også med til at skabe liv og varme, da man blandt andet har valgt at udstille keramik i brune nuancer.


Eftersom at beton er et koldt materiale, så er det nødvendigt med en kontrast i indretningen, så boligen ikke bliver alt for kold i sit udtryk. Det kan gøres ved hjælp af planter, træ og andre naturmaterialer. Her bruger man træ med genbrugs-look, så det matcher boligens rå rammer.


Her har vi et close-up billede fra hjemmet, som illustrere hvor godt beton og træ spiller sammen, og komplimentere hinanden.


Selv boligens soveværelse er gennemført med betonvægge, detaljer af træ og bløde tekstiler i sarte nuancer.


Prikken over i’et er boligens dejlige gårdhave, hvor man er gået all-in på planter og rustikke krukker – og hvor skøn er lige den farve på væggen?

Det må være den ultimative drøm som arkitekt, at have muligheden for at have så stor indflydelse på rammerne i sit hjem. Man må sige, at det i dette tilfælde er et yderst vellykket projekt, som parret har kastet sig ud i!

Fotokilde/source: Fantastic Frank


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *