12 bud på DIY skoopbevaring til din entré

Opbevaring af sko i entréen, er et emne der giver mange hovedpine. Mange entréer er nemlig ikke særlig store, og vi har en tendens til at have mange flere sko, end vi måske egentlig behøver. Det kan være svært at finde den rigtige løsning, der passer lige præcis den plads du har i entréen, og de mængder sko der er i dit hjem. Derfor er der mange der tyr til DIY løsninger, når det kommer til skoopbevaring.

Det behøver ikke at være særlig komplicerede løsninger, det kan for eksempel løses med noget så simpelt, som IKEA kroge på væggen, som på billedet her for oven. Vi har fundet 12 fine DIY løsninger mere, som vi håber at kan inspirere dig, til at finde den helt rigtige løsning, til din entré.


Foto 1Foto 2

For at få løftet skoene fra gulvet, og få brugt noget af vægpladsen, i stedet for gulvpladsen, er det en god idé med hylder til sko. Du kan lave dine egne af fx. VVS rør som på billedet, men det kan også være noget så simpelt, som en træplanke som du hænger op med hyldeknægte. Til den lille entré kan det være en god løsning at hænge hylder meget højt oppe, som på billedet til højre, sørg blot for at have en lille skammel tæt på, så du nemt kan få fat i de sko du skal bruge.


Foto 1Foto 2

Gamle ølkasser, eller nye trækasser, begge kan bruges til opbevaring af alt muligt. Du kan både stable dem op, gerne i forskellige størrelse for at skabe et interessant mønster, men de kan også sagtens hænges op på væggen.


Foto 1Foto 2

Her har vi to eksempler på hjemmebyggede stiger til sko. Det giver et rigtig smukt, nordisk udtryk at lave disse i en lys træsort, og det er i øvrigt også et forholdsvis billigt materiale at bygge i. Sørg for at give træet en form for efterbehandling eller lak, så snavset fra skoene ikke trænger ned i træet.


Foto 1Foto 2

Når du skal lave en opbevaringsløsning til dine sko, kan du også tænke i materialer, hvis udtryk du kan lide. Når først du har besluttet dig for et materiale, sætter kun fantasien grænser. Her ser vi nogle vellykkede løsninger, hvor man blandt andet har brugt metal.


Foto 1 – Foto 2

Her er et andet eksempel på, hvordan man kan tænker i materialer, der fremhæver et udtryk man gerne vil opnå. Beton kan være med til at gøre din entré rustik og urban, med et råt look. Fundamentblokke i beton, er noget du kan købe billigt i byggemarkeder, men du kan også gå med en løsning hvor du bruger beton som mellemklods mellem to træhylder, som vist til venstre.


Foto 1Foto 2

Men måske har du allerede én af de der klassiske skoskabe stående i din entré, men som du måske synes er lidt udtryksløs og kedelig. Men der er ikke nogen grund til at skille sig af med den, du kan sagtens pifte den op med nye greb eller lidt maling. Her er der to eksempler på hvordan man har forvandlet et IKEA HEMNES skoskab, til et møbel med mere personlighed og udtryk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *