Få god opbevaringsplads med dekorativt karlekammerskab

Et karlekammerskab er et både fint og praktisk møbel, hvis du savner ekstra opbevaringsplads. Det kan virke lidt stort og tungt, og ofte kræver det en grundig renovering at give skabet nyt liv. Men der er noget smukt og stemningsfuldt over gamle, solide møbler, og hvis du placerer det rigtigt, er der et hav af muligheder for at anvende skabet, så det skaber en dekorativ effekt i rummet.

Hvis du har arvet skabet eller fundet det gennem Den Blå Avis, så trænger det sandsynligvis til en kærlig hånd. Du kan prøve at fjerne den gamle maling ved at smøre det ind i brun sæbe, pakke det ind i husholdningsfilm og derefter lade det stå et døgns tid. Efterfølgende vasker du det af med vand tilsat en smule eddike, og til sidst vasker du eddikevandet af med rent vand og lader det tørre, inden du begynder at grunde det. Mal det i en unik farve for at friske udtrykket op, og derefter er det kun fantasien, der sættes grænser for, hvad det kan bruges til. Du kan for eksempel sætte hylder i det og bruge det som skoskab, eller som opbevaring til legetøj i børneværelset. Eller gøre det mere åbent ved at indsætter glas i lågerne og bruge det til vitrineskab i stuen.

Indretning_DIY_karlekammerskab_malet_altomindretning_dk_2
Foto: Devol Kitchen

 

Indretning_DIY_karlekammerskab_malet_altomindretning_dk_3
Med glas i lågerne bliver skabet forvandlet til en dekoraktiv opbevaringsplads for børnenes legetøj.

Indretning_DIY_karlekammerskab_malet_altomindretning_dk_4
Foto: Fine little day

 

Indretning_DIY_karlekammerskab_malet_altomindretning_dk_5
Foto: Norske Interior bloggere
Du kan også male forsiden af lågerne med tavlelak, så du kan skrive hyggelige beskeder eller dine yndlings citater på det. De lyse møbler skaber en god kontrast til skabets sorte farve, så det ikke kommer til at give indretningen et tungt præg.

Indretning_DIY_karlekammerskab_malet_altomindretning_dk_6
Foto: This modern life
 Lyse pastelfarver er også gode til at gøre skabet lettere og lade de fine detaljer træde tydeligere frem.

Indretning_DIY_karlekammerskab_malet_altomindretning_dk_1
Foto: Remodelista
Her har karlekammerskabet fået en flot, mørkeblå farve, der går godt i spænd med den afdæmpede, klassiske indretning med lædermøbler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *