19 æstetiske håndklædeholdere til dit badeværelse

En læser skrev til os, med et ønske om input til håndklædeholdere til badeværelset. Den udfordring tager vi gerne op, og deler nu med jer 19 æstetiske bud på, hvordan du på kan hænge dit håndklæde op efter brug.

Væghængte ringe er en lidt atypisk måde at hænge håndklæder op, men de vil med garanti vil pynte på dit badeværelse.

  1. Coat Rack by Valérie Windeck: Selvom disse ringe hedder “Coat Rack”, kan de sagtens bruges til håndklæder, da ringene er ret store. Vi synes de er meget smukke og stilrene. De fås med både lyst og mørkt læder, og vil helt sikkert pifte dit badeværelse op.
  2. By Wirth Towel Hanger: Denne smukke håndklædeholder er sneget sig med i Ringe-kategorien, selvom det teknisk set ikke er en ring. Den fås med både sort og brun læder, og lyst og mørkt træ. Du kan endda få en matchende toiletrulleholder, for at fuldende looket.
  3. Ferm Living Towel Hanger: Disse ringe fra Ferm Living er meget enkle og flotte i sit formsprog. De vil pynte godt på det lille badeværelse, hvor der ikke skal hænge for mange håndklæder.
  4. HAY Gym Hook: Med referencer til gymnastikringe, har HAY lavet disse skønne ringe, i forskellige farver og størrelser. Hvis du mikser dem, kan du skabe en smuk vægdekoration.

Knager er nok det klassiske valg som mange har på sit badeværelse. Der findes rigtig mange fine knager, og fordelen ved knagerne er at du nemt kan regulere mængden efter dit behov.

  1. Designletters: Disse knager fra Designletters, er en sjov måde at lave personlige knager til alle i familien. Det kan være et meget nyttigt værktøj, hvis dine håndklæder alle er ens, og I er mange i familien.
  2. By Wirth Leather Hooks: Denne knage har en god to-i-én løsning, fx til dig der bruger et håndklæde til håret og et til kroppen.
  3. Normann Curve: Denne knage er meget god, da den er stor nok til at holde godt fast i dit håndklæde. Den fås i forskellige farver, og har et fint og enkelt formsprog.
  4. WOUD Tail Wing: Knagen her er super dekorativ, og helst ville man ønske, at man ikke behøvede at dække den til med et håndklæde. Men formen gør netop, at den holder godt fast i dit håndklæde. Den fås også i træ.

Stiger er en rigtig fin løsning, til dig der gerne vil have en meget dekorativt ophæng til dine håndklæder. Pas dog på med at hænge for mange håndklæder på den, da det kommer til med at se rodet ud.

  1. Menu Towel Ladder: Menu har lavet denne fine stige med en praktisk krog, så den også kan hægtes fast til væggen. Den fås både i sort og hvid.
  2. Ferm Living Stige: Denne stige fra Ferm Living er også beregnet til ophæng. Den fås i både mørk og lys, og er meget dekorativ med de brune læderstropper.
  3. To-farvet Stige: Denne stige har et helt unikt udtryk, og vil tilføje lidt kant til det minimalistiske badeværelse.
  4. Muubs Stige: Stigen her fra Muubs er af genbrugstræ, og fås i forskellige træsorter. Den har et meget rustikt udtryk, som vil passe godt til et nordisk badeværelse.

Lofthængte stænger, som for det meste er eget til garderober, kan også sagtens bruges til håndklæder. Det vil give noget unikt til dit badeværelse, og er en oplagt løsning hvis du har nogle smukke håndklæder, som du ikke er ked af at fremhæve.

  1. Ferm Living Stang: Denne væghængte stang fra Ferm Living har nogle rigtig fine læderstropper og fås med både sort og hvid stang. Den vil passe meget godt ind til det moderne badeværelse, hvor der evt er noget træ.
  2. Lind DNA Stang: Denne flotte egetræsstang har et meget naturligt look, og vil fremstå meget enkel og elegant på dit badeværelse.
  3. House Doctor Stang: Her har vi en meget simpel og stilren stang fra House Doctor, som vil passe til de fleste badeværelser.

Hvis du har mod på et DIY projekt, kan man også sagtens lave sin egen opbevaring til håndklæder på badeværelset. Klik på cirklerne på de forskellige billeder for at komme ind til kilderne, og få nærmere instruktioner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *