New Yorker glasvæg til brusekabinen

Vi er vilde med sprossede vinduesvægge i indretningen. De kan med fordel bruges som rumopdeling i din bolig, da det giver mere lys og en alrums-fornemmelse, mens du stadig har mulighed for at skabe egentlige rum. Men New Yorker vægge kan også bruges på dit badeværelse, som afskærmning til bruseren. Det vil med garanti give dit badeværelse karakter, og få det til at fremstå urbant og lækkert. Vi har samlet nogle inspirationsbilleder til dig, der illustrere hvor lækkert det kan se ud med en New Yorker glasvæg til brusekabinen.


Foto via My Domaine

For at få det rå New Yorker vindue udtryk, behøver du ikke nødvendigvis at have en glasvæg delt op med mange sprosser. En markant sort ramme som denne giver også det rå look. De store indrammede vinduesflader, passer rigtig godt sammen med store fliser. Kombiner også gerne væggen med et sort armatur for at understrege det grafiske element.


Foto via Smith Hanes

Du kan også lave en hel kabine med en sprosset vinduesvæg, i stedet for bare en afskærmningsvæg. Det giver et rigtig flot udtryk, hvor vinduerne får lov at træde mere frem i rummet.


Foto via Canny

Her er et andet eksempel på hvordan man sagtens kan skabe et flot udtryk med en simpel indrammet glasvæg, uden sprosser. Selvom det ikke giver det ultimative New Yorker look, er der nogle fordele mht rengøring, hvis du har en væg med kun én stor flade. For at en simpel væg som denne kan træde frem i rummet, er det en god idé at holde vægge, gulve og baderumsmøbler i en lys farve.


Foto via Byr Design

For at understrege det industrielle og grafiske i væggen, er det en god idé at bruge metrofliser. For at gøre det mere interessant kan man sagtens kombinere dem med andre fliser i sort og hvid, som er mere mønstrede.


Foto via A Finer Touch Construction

Her er et andet eksempel hvor man har kombineret metrofliser i brusekabinen, med gulvfliser hvor der er mere spil i. I stedet for sorte armaturer, kan du også opnå et flot look ved at bruge messing for at bløde det grafiske lidt op. Det er dog en god idé, at have flere forskellige elementer i messing, for at få det hele til at flyde bedre sammen. Brug fx lamper, spejle og nips i messing.


Foto via Rue Mag

Hvis du ønsker et mere markant, råt og industrielt udtryk, så vælg gerne en tykkere ramme om vinduerne. Kombiner det med andre industrielle møbler, fx en rustik skammel eller andre alternaive baderumsmøbler.

Øverst: Foto 1 Design: Benoit Viaene / Fotograf: T. De Bruyne – Foto 2 via Coco Crazy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *