Belysningslære – Lyskilder

Lyskvalitet A

Omfatter almindelige gløde- og halogen pærer (lavvolt og 230 V).
Også levende ild og solen hører til denne gruppe, hvor lyset opstår pga. opvarmning. Alle spektrets farver er indeholdt i lyset. Derfor ser man farver og detaljer præcist og skarpt.
Lyskvalitet A er dyrere i el-forbrug end lyskvalitet B. IRC halogenpærer til 12V/lavvolt giver lyskvalitet A. De er samtidig gode lavenergipærer, idet 35 W svarer til ca. 70 W almindelig glødepærer.
Lyskvalitet A skal bruges der, hvor vi skal se mest og i længst tid.

Lyskvalitet B
Stammer fra lysstofrør af alle slags og det vil også sige energisparepærer og miljø pærer.
Lyset opstår pga. små eksplosioner, og det indeholder kun ca. 9 af spektrets 1200 nuancer og kan ikke gengive andre farver korrekt. Det indebærer at farvenuancer og former kan være upræcise, og det er svært at se skarpt.
Lyskvalitet B er billigere i el-forbrug end A.

Lyskilder

Glødepærer:
Lyskvalitet A. Gode farveegenskaber. Her ser man alle 1.200 farver, kontraster og dermed detaljer præcist og skarpt.
Glædepærer ligger i energiklasse E-F og bruger 4 gange så meget strøm sparepærer (A-pærer).
EU har vedtaget at udfase glødepæren og de sidste bliver udfaset i september 2012.

Halogenglødepærer:
Lyskvalitet A – Samme egenskaber som glædepærer og bruger næsten lige så meget energi.
Halogenpærer er gode, når farvegengivelsen er meget vigtig, f.eks. til lyset ved spejlet i badeværelset. Alle andre steder er det mest energieffektivt at benytte LED til spotbelysning og sparepærer (A-pærer) til generel rum belysning.

LED pærer:
LED pærer er det nyeste indenfor udvikling af lys. Den kan kombinere det energibesparende med en god farvegengivelse.
LED pæren har alle farver i lysspektret og kan derfor give et lys der minder meget om glødepærens lys. Derudover er der den klare fordel at LED pæren er strømbesparende og ikke udleder varme.

Udviklingen af LED pærer går stærkt, men der findes stadig en del LED pærer på markedet, som giver et koldt og blåligt lys.

Sparepærer (A- pærer):
Lyskvalitet B – Kan kun gengive ca. 9 af spektrets 1.200 farvenuancer. Det indebærer at det er svært at se skarpt i dette lys.

Fordele:
-Lavt energiforbrug, dvs. 4-5 gange så effektive som glødepærer.
-Lang levetid, lever 6.000-15.000 timer (6-15 år)
-Billig i indkøb og brug.
-God til generel- og grundbelysning i alle rum.

Lyskvalitet med en Ra (Ra værdi) på 80-85 giver en farvetemperatut tæt på glødepærens.

Ulemper:
-Farveskala ikke god nok til steder, hvor lyskvalitet er ekstra vigtig, f.ek.s foran spejlet.
-Tænder forsinket
-Ikke gode i koldt vejr, levetiden og lysstyrke forringes ved -20 grader.
-Skal kunne komme af med varmen, ellers forkorter det levetiden.
-Indeholder kviksølv.

Lysstofrør:
Lyskvalitet B – Kan kun gengive ca. 9 af spektrets 1.200 farvenuancer. Det indebærer at det er svært at se skarpt i dette lys.

De lange udgaver af lysstofrør kan fås i mange farver, men også i en ringe såkaldt standardfarve. Undgå navne som warm white, cool white. Der skal stå: – 827 (varm farve) – 830 (lidt hvidere farve) – 930 (til under køkkenskabene).

Når man skal købe sparepærer kan det svare sig at kigge på a-pære listen www.a-paere.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *