Sådan får du det rigtige lys i boligen

Hvordan skaber man den bedste belysning i hjemmet? Det kan være svært at indrette sig med den rigtige lys, men hvis du kender disse grundregler, kan du nemt sørge for gode lysforhold i boligen.

Belysning kan helt overordnet opdeles i fire kategorier: generel belysning, arbejdslys, effektlys og dekorativt lys. Hvis du vil skabe den idelle belysning i hjemmet, bør du altid så vidt muligt kombinere disse fire typer lys. De fleste områder i boligen kræver lys fra mere end en enkelt lampe, og belysningen som helhed bør kombinere det praktiske med det visuelt smukke.

Generel belysning

Alle områder af boligen, hvor vi opholder os eller på anden måde benytter, kræver en generel belysning. Generel belysning fungerer både som erstatning for og supplement til det naturlige dagslys. Du kan skabe en effektiv generel belysning med lamper eller andre lyskilder, der spreder lyset over de større overflader som vægge og lofter, eller som lyser i alle retninger.

Du bør kombinere den generelle belysning med mere lokale lyskilder for skabe en god atmosfære i rummet. Fokuseret lys på et bestemt område af rummet er glimrende til at fremhæve indretningen og give stemningsfulde kontraster. Brug for eksempel en kombination af pendler og standerlamper eller indbyggede downlights til at skabe et fint spil mellem lys og skygge i rummet.

Arbejdsbelysning

Du skal benytte arbejdsbelysning til de steder i boligen, hvor du udfører praktiske opgaver eller skal koncentrere dig om noget. Praktisk lys er især vigtigt i køkkenet, på badeværelset og til læsning i sengen eller lænestolen. Hvis du har et hjemmekontor, skal du også have et godt lys til skrive- eller arbejdsbordet.

Til arbejdsbelysning bør du vælge lyskilder, der kan justeres og har en lokal effekt. Det gælder lige fra læselampen, der kan sættes i den rigtige vinkel på skrivebordet, til downlights over køkkenbordet. Placeringen er afgørende for, om lyset får den rigtige effekt, og lyskilderne bør være diskrete, så de ikke blænder.

Du kan bruge arbejdsbelysning både som praktisk og generel lyskilde. Eksempelvis kan en sengebordslampe både give læselys og samtidig fungere som blid baggrundsbelysning.

Effektbelysning

Effektbelysning er et svagt, fokuseret lys til belysning af smukke ting i et rum. Det kan være alt fra en fin vase eller et maleri til en arkitektonisk detalje. En meget almindelig form for effektbelysning er spotlights med forskellig strålebredde, men andre former for justerbare lamper kan have samme virkning. Målet er at fokusere opmærksomheden på det, man oplyser, ikke på selve lyskilden. Lyset må dog ikke være for skarpt og blændende, da det ellers vil virke forstyrrende og uden balance.

Dekorativ belysning

Dekorativ belysning er en belysningsform, hvor lyskilden kun akkurat afgiver lys nok til at gøre opmærksom på sig selv. Lyset har som regel en ren dekorativ og stemningsskabende effekt, hvis det kan også give et lokalt lys. Dekorativt lys er ofte det varme, flatterende og samtidig dunkle lys fra “naturlige” lyskilder som pejseild og stearinlys.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *