Dekoration på pigeværelset

Det skønne ved at indrette børneværelser er, at du ikke behøver at holde dig tilbage. Her er det ligegyldigt, hvor stilrent der ser ud, her skal der være plads til farver, rod og kreativitet. Du kan kort sagt gå amok og finde dit eget, indre legebarn frem, og især når du skal indrette værelset til et lille barn, har du en kærkommen undskyldning for at indrette dit eget, ideelle børneværelse. Her kan du lege med mønstre og farver, som ikke passer ind i et voksent univers, og her det det næsten forbudt med bare, hvide vægge. Du kan komme langt med tapet eller wallstickers, men hvis du rigtig vil slippe fantasien løs, kan du sætte dit helt eget, personlige præg på børneværelset med fine farver og illustrationer, der kan inspirere, skabe glæde og opfordre til spændende lege i mange år frem.


En idé kan være at dekorere det bare loft med farverige prikker. Det er en fin og meget ren måde at dekorere loftet på, som giver barnet noget at kigge på, når hun skal sove, uden at virke forstyrrende. Og så bliver man helt glad af at lade blikket hvile på de fine farver og abstrakte mønstre.


Et enkelt og smukt vægmaleri, der er nemt at udføre. Man har det næsten, som om man er på vej ind i et eventyr, når man kigger på træet med de flotte, farverige blade.


Du kan også lave en mere personlig illustration som for eksempel denne finurlige tegning, som en nem at lave og ser sjov ud.


En stump tapet med et yndigt motiv, er her blevet til en fritsvævende vægdekoration. Klip de motiver ud, du kan lide, og lim dem på væggen, så de danner en selvstændig historie.


Gør væggen levende! Her er et simpelt vægmaleri af et romantisk træ kombineret med en hvidmalet gren af træ eller plastic, som er monteret på væggen, så den ser ud, som om den hører til maleriet. Selve billedet er nemt at lave – tegn stammen op med en tyk streg og brug en rund genstand, for eksempel en kop eller glas, til at give bladene form – så har du et flot og levende træ!

Kilder/Source:
Forsidefoto: Vulu cot, interior design by Archer Interiors // Foto 1: Loftdekoration af haciendo el indio // Foto 2: Wallsticker i retrotapet fra Inke, foto af Krista Keltanen // Foto 3: Foto af Julia Ansiau til Oeuf // Foto 4: Singulares Magazine // Foto 5: wtwonen, Ariadne at Home //

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *