Den perfekte legehytte

Hvilket barn drømmer ikke om en legehytte, og hvilken voksen kan ikke huske tilbage på barndommen og sukke efter en lille hytte i trækronerne, hvor man kunne være sig selv og lege fri for de voksnes blik? Hvis du er blevet træt af dine børns plagerier (og i hemmelighed selv savner den hytte, du længtes efter i din egen barndom), er det en mulighed at lave en eventyrlig legehytte, der vil gøre dine børn helt overstadige af lykke. Det kræver selvfølgelig, at du har en have med et stort, robust træ og plads til at bygge en platform i trækronen, hvorpå hytte kan stå. Sørg for at få en professionel vurdering om træets bæreevne og byggeplanen, før du går i gang, eller brug professionelle håndværkere for at være sikker på, at hytten bliver bygget, så den kan holde.

Legehytte 2
Indret hytten med bænke og puder, små borde og eventuelt et par kasser og hylder til at lægge legetøjet, så der kan opretholdes en smule orden i hytten.

Legehytte 1
Det fine rækværk beskytter børnene fra at falde ned, mens de leger, og hytten står knejsende mellem trækronerne, så børnene får fornemmelsen af et sug i maven, når de kigger ud – samt følelse af at have deres eget, private sted, fri fra voksne – medmindre du bliver inviteret med på leg deroppe, selvfølgelig.

Legehytte 3
Hytten kan også være hyggelig til overnatning i de varmere måneder, så er der plads, kan du placere en seng eller madras derinde, hvor børnene og deres kammerater kan lege og more sig med at blive oppe, så længe de har lyst.

Legehytte 4
Der skal kun få ting til for at skabe en eventyrstemning i den lille hytte – et smukt sengetæppe, lidt pynt på vægge og stolper og et blødt tæppe på gulvet, så føler man sig helt hjemme!

Legehytte 5
Et rækværk af sammenflettede grene på terrassen bidrager til den vilde naturstemning i hytten.

Legehytte 6
Et par små stole, et bord, en rispapirlampe og et thestel – og voilà, så kan dine børn invitere deres kammerater på eksklusivt theselskab.

Legehytte 7
Her er plads til både fornemt theselskab og hyggeligt rodehjørne.

Legehytte 8
Pudehygge med fine rispapirlamper, der kan lyse op når det bliver mørkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *