Kreativt børneværelse med masser af DIY

Vi er på besøg hos en familie i Viborg, hvor lille Milo på 3 år bor på 3×3,4 kvadratmeter. Her er børneværelset indrettet ud fra ideen om at skabe et personligt værelse, der er hyggeligt og kreativt. Selve interiøret og dekorationerne er valgt i børnehøjde og med udgangspunkt i Milos yndlingslegetøj.

I et rum på 10 kvadratmeter, har familien formået at skabe plads til flere funktioner med seng, hyggekrog og opbevaring af både legetøj og tøj. Særligt det indbyggede opbevaringsskab i 70er stil, der bliver brugt til tøj, er fremhævet på en virkelig enkel, smagfuld og dekorativ måde.

Det meste af indretningen er skræddersyet DIY løsninger; den gamle seng der er malet hvid, det åbne legehus, flyvemaskinen i loftet, dinosaurerfigurerne på væggen og bordlampe der er lavet af en brandbil.

Familien har virkelig formået at udnyttet rummet og interiøret til at få skabt et personligt og kreativt fristed til lille Milo.

IMG_3536-001
Den finurlige Batman-væglampe er lavet ved at benytte en Batman-maske som skabelon tegnet på en mdf plade, som derefter er skåret ud og sprøjtemalet. Herefter er der blevet vedhæftet en batteridrevet lyskæde på bagsiden. På samme måde er de dråbeformede vægdekorationer runde klistermærker, som er klippet til. Plakaten er fra svenske Miniwilla, mens dekorationen på sengegavlen og puderne er hjemmelavede. Den fine æbleformede gulvlampe er fra mærket Happel.

IMG_3532-001
Det ældre 70erskab er forvandlet til dekorative højhuse ved at male direkte på skabslågen. Ovenpå den grå maling er der dekoreret med skabsfolie og vinduefolie, som er klippet ud i firkanter og lange tynde strimler. Fordelen ved folie er, at man kan sætte det op på bagsiden, og samtidig er det selvklæbende.

IMG_3528-001
Dinosaurerne på væggen er fra Søstrene Grene. De er sprøjtemalet og sat fast med spejltape.

På siden af skabet er der dekoreret med runde klistermærker fra Søstrene Grene. De er klippet i halve og sat sammen til et mønster inspireret af Ferm Living. De sjove opbevaringssække er fra Kolor.

IMG_4180-001
Flyvemaskinen er genbrug, den blev fundet år tilbage, fik en frisk gang sort maling og pynter nu i loftet på Milos værelse.

IMG_3523-002
Lampen her er lavet af en gammel legetøjsbrandbil, som er fundet på loppemarked til 20 kroner. Det meste af bilen er sprøjtemalet, hvorefter der er sat en lampefatning på ledning, som er trukket op igennem stigen. Du kan læse mere om, hvordan du laver en brandbil om til en lampe her.

IMG_3531-001

IMG_3533-001
Dinosauren her er lavet til en sjov potteplante ved at skære et forholdsvis stort hul i ryggen – figuren er lavet af blød plast, så det er nemt at gøre. For slippe af med overskydende vand er der prikket huller i maven med en stor nål. Herefter er figuren malet og har fået en fin plante i ryggen.

IMG_3538-001

IMG_3542-002
“Monkey Business” er lavet ud af tyk filt, som er tegnet op og klippet ud efter bogstaver fundet på internettet. En sjov og simpel dekoration, som du nemt kan efterligne.

IMG_4184
Den hængende hylde på radiatoren er en gammel indsats til en rugemaskine, som Milo bruger til sine dyr, biler og små dukker. Balancebænken er fra IKEA, hvor de oprindelige røde felter i stedet er malet sorte.

Vil du have yderligere inspiration og indretningsideer fra Milo og hans familie? Så tjek #christinalbitsch på Instagram.

3 Comments

    • Hej Rousol,
      Godt at høre at du er blevet inspireret.
      Selve dinosaurerne på væggen er fra Søstrene Grene. De er sprøjtemalet og sat fast med dobbelt klæbende tape.
      Dinosaurer potteplanten er lavet ved at skære et forholdsvis stort hul i ryggen (blød plast). For at at overskydende vand kan komme ud, er der prikket huller i maven med en stor nål. Herefter er figuren malet og der er indsat en plante.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *