PLAY & GO – Tæppe og bæretaske til legetøjet

Vi vil gerne byde velkommen til et nyt brand på vores webshop – nemlig Play&Go. Vi er altid på udkig efter nye, spændende produkter til webshoppen, ting som er brugbare, nytænkende, af god kvalitet og ikke mindst æstetiske. Vi synes at dette produkt fra Play&Go opfylder netop dette!

Play&Go laver legetæpper i forskellige flotte og sjove mønstre, som kan forvandles til bæretasker. Derved løser produktet et ret relevant problem for forældre og deres børn, når det kommer til oprydning og opbevaring af legetøj.

De fleste forældre kan nikke genkendende til legetøj der flyder overalt, lange og seje kampe med børnene om oprydningen og manglende opbevaringsplads til legetøjet. Play&Go løser problemet med et legetøjstæppe, tæppet gør at børnene kan sidde eller ligge behageligt mens det leger, på 100% bomuld, og i det øjeblik legen er slut, skal legetøjet blot samles ind på tæppet, som med et snup-tag forvandles til en bæretaske/opbevaringspose til legetøjet. Dette gør oprydningen uhyre nem, og sjov for børnene at deltage i.

Ved at binde knude på bæretasken, har du samlet alt legetøjet ét sted. Du kan nu efterfølgende hænge opbevaringsposen på en krog, eller blot lade den stå på gulvet og pynte. Poserne fås med og uden mønster, og i forskellige limited editions.

Tæppet gør det nemt at flytte legen rundt, hvis børnene for eksempel gerne vil lege i stuen eller ude i haven, men også hvis legetøjet skal tages med på stranden, i sommerhus eller lignende.

Blandt de mange spændende mønstre og farver, fås blandt andet et tæppe med en kørebane, som er oplagt til opbevaring af små biler eller Duplo, og et limited edition tæppe som børnene selv kan farvelægge på en trist regnvejrsdag.

Se mere om Play&Go tæpperne på vores webshop her.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *