Indret dit hjem med botaniske motiver

Vi kommer ikke udenom det, der er ikke noget så hot lige nu, som planter og botaniske motiver – og der er ingen tegn på, at trenden er på vej ud igen. De seneste år har vi i stigende grad set, hvordan naturen er blevet indtaget i hjemmet, både i form af planter og plantemotiver. Der er heller ikke noget så livsbekræftende som naturen, og i en tid hvor naturen er truet af bebyggelse og industri, er det som om at vi higer efter, at få den helt tæt ind på kroppen. Det går selvsagt hånd i hånd, med samfundets øgede fokus på grønne værdier; økologi, klima og bæredygtighed. Med planter og botaniske motiver i hjemmet signalere vi, at vi går op i naturen og værdsætter den.

I denne artikel vil vi handle om, hvordan du kan indrette dit hjem med botaniske motiver. Plantemotiver på tapeter, puder, plakater, møbler o.s.v. kan være med til at øge den botaniske effekt i dit hjem. Hvis du ikke har grønne fingre, eller du simpelthen ikke har mulighed for at passe og pleje en masse planter, kan du også sagtens nøjes med diverse dekoration med plantemotiver. Der findes efterhånden mange fine ting med plantemotiver, og vi vil nu vise dig, hvordan du kan bruge dem i din indretning, og give dig nogle gode råd med på vejen. Til sidst har vi også fundet nogle konkrete eksempler, på skønne ting med plantemotiver, til dit hjem.


Når vi taler om at dekorere hjemmet med botaniske motiver, er det naturligt at lede tankerne hen mod, at dekorere væggene med plakater og billeder af planter. Der findes rigtig mange fine plakater med plantemotiver, men du kan også tage skridtet videre og presse dine egne blomster i rammer. På den måde får du en mere personlig og unik vægdekoration, med et motiv direkte fra naturen.


Hvorfor ikke pifte badeværelset lidt op, med en tropisk stemning? Mange har svært ved at holde planter på badeværelset, blandt andet på grund af manglende lys, derfor er det oplagt, at indrette sig med ting med botaniske motiver, på badeværelset. Du kan opnå en meget flot effekt, ved at bruge et bruseforhæng med et plantemotiv, da det er en relativt stor flade du så sætter i spil på badeværelset.


Ønsker du en mere slidstærk flade med tropiske motiver, til for eksempel et køkken eller et badeværelse, så kan du med fordel bruge fliser. Du kan enten sammensætte fliser med plantemotiver i et abstrakt mønster, eller samle fliserne så de danner et større motiv.


Hvis du ønsker at benytte botaniske motiver, til at fremhæve en mere afslappet boho-stemning, er det en god idé at bruge vægtæpper som disse. Tæpper og klæder der hænges på vægge og ned fra lofter, bringer kontraster og tekstur til indretningen, og skaber en hyggelig atmosfære i rummet. Du kan både bruge klæderne som vægdekorationer, eller som afskærmninger i rummet, hvis du for eksempel ønsker at skabe små intime hyggekroge.


Hvis du har mod på at gå all-in, så kan du vælge at indrette dig med møbler, med botaniske mønstre og motiver. Det tager sig allerbedst ud, hvis du bruger møblerne i neutrale omgivelser, uden for mange andre farver, så de får lov til at stå frem i indretningen og være i centrum. Vælg gerne møbler med store print, for et mere moderne look.


Puder med tropiske mønstre, er lidt lettere at gå til, end for eksempel møbler eller tapeter med planteprints. Mønstrede puder er et effektivt værktøj, hvor du nemt kan tilføje den botaniske effekt til rummet, uden at du behøver at binde dig så meget til det, som hvis det var en sofa med botanisk print. Sæt gerne de mønstrede puder sammen med helfarvede puder, for at skabe et mere harmonisk look.


Hvis du drømmer om at sove midt på en blomstereng, eller dybt inde i en skov, så er et sengetøj med plantemotiver nok noget for dig. Soveværelset er et rum, der ofte bliver lidt overset når vi indretter os, og er derfor måske et lidt kedeligt og stringent rum. Det kan du dog hurtigt rette op på, ved at bringe nogle farver og mønstrede flader i spil i rummet. Det kan med fordel være dit sengetøj eller sengetæppe, da det ikke kræver en malerpensel eller noget, og hurtigt kan implementeres og udskiftes.


Tapeter med plantemotiver er det oplagte valg for dig, der ønsker den storslåede botaniske effekt. Det kræver lidt mere mod at kaste sig ud i et tapetprojekt, end at købe en mønstret pude, men du vil til gengæld også opnå en utrolig flot effekt, som vil skabe kant og personlighed i indretningen.

Hvis du føler dig inspireret, og gerne vil gå igang med at indrette dig eget hjem med plantemotiver, har vi samlet nogle konkrete bud til dig her.

Kilder/Source:
Forsidefoto: LOODS 5 // Foto 1: Plakater af By Garmi // Foto 2: Femina – foto af Frederik Johs/Skovdal & Skovdal // Foto 3: Urban Outfitters // Foto 4: Society6 // Foto 5: Tile Junkie // Foto 6: Fliser af Karina Eibatova for Casa Cook Hotel i Grækenland // Foto 7: Urban Outfitters // Foto 8: Urban Outfitters // Foto 9: Skøna Hem // Foto 10: Bo Bedre – af Andreas Mikkel Hansen // Foto 11: H&M Home // Foto 12: Boligliv – fotografering af Katrine Rohrberg, styling af Katrine Kaul // Foto 13: H&M Home // Foto 14: Urban Outfitters // Foto 15: Ananbô // Foto 16: BoHo Walls – Etsy //

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *