10 himmelske blå køkkener

Vi ser en klar tendens til, at folk tør at kaste sig ud i at lave køkkener i farver, i stedet for de mere sikre hvide køkkener, som i lang tid har været en dominerende trend. Risikoen er at man kan blive træt af den farve køkkenet har, hvor et hvidt køkken er lidt mere sikkert valg. Men vi tror på, at hvis man vælger en farve med omhu, der tidsløs og passer godt til rummet og de øvrige møbler, så kan man få et pragtfuldt resultat, der oser af personlighed og karakter. Hvis du ikke lige er på udkig efter et spritnyt køkken, er det også ofte muligt at få sine skabslåger spraymalede. Vi har forelsket os i køkkener i dybe, blå toner som giver et dramatisk, men samtidig klassisk, udtryk. Se med her, hvor vi viser jer 10 af de absolut fineste køkkener vi har set, i himmelske blå farver.

Foto 1: Bo Nytt – Foto 2: Nicole Franzen

Hvis du er bange for at det bliver for meget, med et fuldstændig blåt køkken, eller hvis du bare gerne vil skabe lidt kontraster til det blå, så kan du vælge kun at have nedre eller øvre skabe i blå. Men vælg gerne en farve med en undertone af blå, til de skabslåger du ikke ønsker at have helt blå, så du sikrer dig at køkkenet kommer til med at fremstå som en helhed, til trods for de forskellige farver.

Foto 1: Mandarin Stone – Foto 2: Jonas Ingerstedt

Blå står flot sammen med mange forskellige materialer og farver. Her kan du se hvordan det tager sig ud med blå køkkener, og grå marmorfliser. Den melerede grå overflade, bryder med det intense blå og bringe lidt liv til køkkenet. Generelt er det meget smukt at kombinere det blå med noget gråt, hvis du ønsker at nedtone den blå effekt lidt, men sørg så for at vælge en blå farve, der har lidt gråt i sig.

Foto 1: Vogue Living – Foto 2: Svenska Mäklerhuset & Kron Foto

En af de andre materialer der står flot til den blå farve, er messing. Messing detaljer, i form af greb, lamper eller armatur, bringer noget utrolig elegant og nærmest royalt med sig. Her kan du også se vellykkede eksempler på blå køkkener, der er hævede fra gulvet, med luft under. Det bidrager igen til køkkenets elegance og gør at de fremstår knap så tunge.

Foto 1: Stylizimo & Nina Holst – Foto 2: Please Wait To Seated

Hvis du ønsker et blåt køkken, men du vil være sikker på at farven vil holde i mange år, så vælg gerne en meget mørk-blågrå farve. Køkkenet vil nærmest fremstå sort, men med et blåt knæk i farven, der vil give kant og en helt unik, dramatisk stemning til køkkenet. Kombiner det gerne med en helt sort bordplade, så skabslågernes blå undertone, træder endnu mere frem.

Foto 1: Sustainable Kitchens – Foto 2: Bo bedre

Det er selvfølgelig afhængigt at hvilken blå tone du vælger, men oftest er blå en kølig farve. Hvis man ønsker et varmere udtryk, kan det anbefales at tilføje detaljer af træ til køkkenet, gerne egetræ eller en anden træsort med en varm farve. Det giver samtidig køkkenet et meget klassisk præg, når det kombineres med træ. Det kan selvfølgelig gøres i forskellige grader, hvis du gerne vil have et tydelig varm kontrast til køkkenet, brug da gerne en træbordplade, eller træhylder i stedet for ovenskabe. Det kan også gøres i en mindre grad, hvor du kan bruge enten trægreb, eller tilføje andet interiør i træ, så som skærebrætter eller barstole i træ.

Øverste foto: Mad & Bolig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *