20 ideer til mere plads i køkkenskabene

Hvordan udnytter du bedst skabspladsen i dit køkken? Det er ikke altid nemt at finde plads til opbevaring i køkkenet – køkkenmaskiner, tallerkner, glas og madvarer kan hurtigt komme til at fylde, og så er det svært at få plads til nyt køkkengrej.

Det kan være en udfordring at få mest muligt ud af den plads, du nu engang har at gøre godt med. Det kræver omtanke at få det optimale ud af skabspladsen, men med lidt smart planlægning kan du komme rigtig langt, selv hvis du kun har et lillebitte køkken til rådighed. Bøtter, kasser, kurve og husketavler er guld værd, når det gælder om at holde orden og sætte køkkentingene i system, og for at gøre det pænt og skabe en hyggelig stemning i køkkenet kan du så vidt det er muligt udsmykke dem og vælge de mest dekorative løsninger.

Her får du 20 ideer til funktionelle opbevaringsløsninger, der egner sig både til små køkkener, hvor hver centimeter tæller, såvel som til de større, hvor du gerne vil undgå rod og holde orden i køkkenet.

opbevaring_køkkenskabe_altomindretning
Her er et snævert siderum til køkkenet blevet udstyret med brede hylder fra gulv til loft. 2 ud af rummets 3 sider er udnyttet til opbevaring, men der er stadig plads nok til at man kan komme til tingene. Et par gamle trækasser til sukker og margarine holder styr på de mindre madvarer, og så har de en sjov og dekorativ effekt, der forhindrer at rummet virker kedeligt og klinisk.

7
Her bliver et lillebitte køkkenskab fuldt udnyttet til opbevaring af madvarer. De små hylder kan trækkes ud, og alle madvarer er placeret i glas, bøtter eller små kasser, så det er nemt at holde styr på dem. Selv skabsdøren er udnyttet til ekstra plads med små minihylder ligesom i et køleskab.

1
Du behøver ikke et stort køkkenskab for at have godt med plads. Selv små skabe kan være effektive i forhold til opbevaring, hvis du udnytter dem optimalt. På billedet til venstre kan du se, hvordan alting i skabet er opdelt og har sin faste plads. Til højre et smalt træk-ud-skab, hvor små, lodrette hylder giver godt overblik og god plads til opbevaring.

2

Et træk-ud-skab kan gøre en stor forskel i det lille køkken. Blot et par smalle hylder med en smule ekstra plads til dåser, krukker, krus, krydderibeholdere eller noget helt femte kan give mere overskud i køkkenet. Orden er også en god tommelfingerregel, når det gælder om at skabe mere plads til opbevaring. På billedet til højre ses det, hvordan man kan placere de forskellige køkkenredskaber og madvarer, så de både er lette at få fat på og ser pæne ud på hylden.

3

Glas er perfekt til at holde orden i dine madvarer, fordi du nemt kan se, hvad der er i de forskellige beholdere. Kurve og kasser, der er åbne i den ene ende, gør det nemt at få fat på tingene og holde et fast system, hvor alting har sin plads.

4

Når du holder orden i dine køkkenskabe og sorterer madvarer og køkkenredskaber, gør du ikke blot livet nemmere for dig selv, for samtidig bliver køkkenet også pænere og dermed rarere at opholde sig i. Med en kombination af åbne kasser til tekstiler og redskaber og lukkede glaskrukker til madvarer gør du livet meget nemmere for dig selv og familien.

8

Når du ikke har meget plads i køkkenet, er der ofte mulighed for at benytte rummet bag køkkendøren til ekstra opbevaring ved at sætte små, smalle hylder op på væggen. Eller du kan benytte pladsen på selve døren og lave en hylde til de små ting som for eksempel krydderikrukker.

Kilde/Source: 1. Avlhem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *