Få dekorativ pladsoptimering med køkkenbænk

Vil du have mere og bedre siddeplads omkring spisebordet eller i køkkenet, kan du skifte nogle af stolene ud med en bænk. En bænk kræver langt mindre plads i forhold til stole, fordi du ikke behøver at trække den ud, hver gang du skal sidde på den. Du skal bare sørge for, at der er plads nok til at man kan rykke ind på bænken, og så får du meget mere siddeplads i forhold til den plads, som bænken rent faktisk optager i rummet. Derfor er en bænk til spisebordet eller spisepladsen i køkkenet en rigtig god løsning, hvis I er mange, der skal sidde omkring bordet i det daglige. Bænken er især praktisk, hvis du har børn i huset, fordi de nemt kan kravle op på bænken og sætte sig til rette i forhold til at skulle sidde på almindelige stole.

Bænke egner sig rigtig godt til at stå i et hjørne eller op ad en væg, og har du køkken- eller spisebordet stående helt inde ved væggen, kan du bedre udnytte pladsen i rummet ved at sætte en bænk op ved bordet i den ene side. Alt efter hvordan bænken er udformet, kan du i mange tilfælde også udnytte pladsen under bænken til ekstra opbevaring, enten hvis det er en slagbænk med indbygget hulrum, hvor toppen kan løftes op og du kan placere ting nede i, eller ved at stille små kasser under bænken til opbevaring af lettere ting, der nemt kan flyttes rundt – for eksempel børnenes legetøj.

På den måde kan en bænk i køkkenet eller ved spisebordet være en rigtig god løsning, hvis det er småt med pladsen i din bolig.

Der findes et hav af forskellige typer bænke, hvoraf nogle er mere komfortable end andre. En bænk kan skabe en fin variation i rummet og omkring spisebordet, og du kan vælge en bænk i samme materiale som stolene eller bordet, eller skabe mere dynamik ved at vælge en bænk i et andet materiale. Som du kan se her på billederne, findes der både lette bænke med et mere elegant udtryk, og bænke der er lidt mere rå i snittet. Det kan virke lidt bombastisk med en stor slagbænk, men et par smukke puder kan gøre udtrykket mere blødt og skabe bænken om til en hyggekrog.

Vil du skabe et helt personligt udtryk, kan du få bænken lavet hos en snedker, så den er tilpasset præcis til dit rum – for eksempel ved at udnytte et tomt hjørne med en fin hjørnebænk.

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_7
Foto: Avlhem

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_4
Foto: Decora Interior

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_3
Foto: Stadshem

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_8
Foto: My Scandinavia Home

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_2
Foto: Fem Patagonia

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_1
Foto: Stadshem

Indretning_køkken_spisestue_bænk_altomindretning_dk_5
Foto: Eames dsr blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *