Køkken i naturens tegn

Hvis der er et sted i boligen, hvor det er oplagt at bringe naturen ind i hjemmet, så er det i høj grad i køkkenet. Det er her hvor vi står med naturen mellem hænderne hver eneste dag, når vi laver mad. Køkkenet er også ofte et rum hvor vi gerne vil samles og have det hyggeligt, og mange ser madlavningen som en slags afslapning, hvor der er tid til at koble fra og fordybe sig. Vi har fundet et skønt eksempel på et køkken i naturens tegn.

Træ er den bedste måde, hvorpå du kan bringe naturen ind i hjemmet. Så et køkken i træ ligger lige til højre benet, hvis du ønsker at omgive dig med naturens materialer. I dette køkken har man tilføjet et højbord af rustikt træ, som spiller rigtig godt sammen med de lidt lysere køkkenskabe. De barstole der er brugt til højbordet fungerer også rigtig godt, da de har et stel i sort stål, som skaber en fin kontrast til alt træet.

Når man har dannet en ramme af træ i køkkenet kan man tilføje detaljer, så som andre farver og naturmaterialer. De fine kobberpotter og pander i dette køkken, passer rigtig godt til træets glød og varme. Man har også gjort meget ud af at bruge organiske former, både i service, skærebrætter og andre detaljer.

Planter er også en rigtig god måde, hvorpå du kan bringe naturen ind i dit køkken. Understøt gerne den grønne farve med andre grønne objekter, det kan for eksempel være med grønne fliser, ligesom i dette køkken.

Hvis du er ligeså vild med stilen som vi er, så får du her nogle konkrete bud på møbler og interiør til dit køkken:

  • Kobberpotter og pander: Mauviel laver nogle skønne potter og pander i kobber, som du kan bruge til at bringe den varme glød ind i dit naturkøkken. Du kan også gå på jagt efter potter og pander på loppemarkeder, så får du et mere patineret vintage-look.
  • Barstole: Denne Move barstol fra Muubs er et godt bud på en barstol til et køkken hvor der er meget træ, da det sorte jernstel skaber en flot kontrast.
  • Skærebrætter: Skærebrætter kan man næste aldrig få nok af. Vælg gerne nogle i organiske former, med mulighed for ophæng, ligesom disse fra Muubs.
  • Fliser: Disse skønne fliser er fra serien Tisvilde fra Mosaikhjørnet, og fås i både kvadratisk og hexagon formet.
  • Højbord: Rustikt højbord af træ som fås med både pudset, brændt og rå overflade. Borderne laves på mål hos Thors-Design.

Foto source: Eve Wilson/The Design Files

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *