5 flotte kontorstole i læder

Det kan være en udfordring at finde den helt rigtige stol til dit hjemmekontor, og der er en del overvejelser du bør gøre dig inden du køber én.

For det første er det vigtigt at afklare hvor meget du bruger hjemmekontoret, hvis du sidder der i 8 timer om dagen, 5 dage om ugen, så sørg for at købe en stol der er ergonomisk korrekt, og har en masse indstillinger, så du kan tilpasse den til din kropsholdning og ønskede sidestilling. Du skal også kigge på hvor i boligen stolen skal være, mange kontorstole fylder meget i bredden, så hvis pladsen er trang, bør du overveje en stol fx. uden armlæn.

Du bør også overveje, hvilket udtryk du ønsker fra din stol, hvis dit hjemmekontor fx er i stuen, kan det være at den skal passe til resten af møblerne/interiøret i stuen. Men du skal også tænke over materialerne, så du både får en holdbar og slidstærk stol, men også et møbel der bidrager stilmæssigt til din indretning.


Foto 1Foto 2

Én af mulighederne er, at vælge en kontorstol i læder. Læder er et materiale der kun bliver smukkere med alderen, og som du derfor kan være sikker på, at er en god langtidsinvestering. Materialet har utrolig meget varme og karakter, hvilket klæder en kontorstol utrolig godt, da den hurtigt kan blive meget teknisk og kold at se på. Vi har samlet 5 af vores yndlingskontorstole i læder til dig, her forneden.

  1. HAY AAC53: Denne kontorstol er fra Hays ‘About A Chair’ serie. Stolen har et flot og enkelt formsprog og kan justeres i højden.
  2. Primum Chair af Bent Hansen: Denne stol har en utrolig god form, der vil give en god siddekomfort til de fleste. Den fås med og uden armlæn, og med og uden hjul.
  3. PP502 af Hans J. Wegner: Vi kunne simpelthen ikke lave en liste, uden at nævne denne vidunderlige stol af Wegner, fra 1955. Prisklassen er helt klart i den tungere ende, men her har vi også at gøre med en absolut designklassiker. Stolen emmer af “Boss” og er utrolig komfortabel.
  4. Series 7 – 3117 af Arne Jacobsen: Her har vi endnu en smuk klassiker, som dog er i en lidt anden prisklasse end PP502. Stolen er perfekt til kontoret hvor der ikke er så meget plads, og emmer af dansk design.
  5. Kevi Yellowstone af Jørgen Rasmussen: Her har vi en lidt mindre kendt dansk designstol, men ikke destomindre en flot klassiker fra 1958. Stolen har en meget tyk polstring, som resulterer i en behagelig siddekomfort.

Øverste foto via Bo Bedre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *