Dekorer kontoret med tilbehør

Når skrivebordet først er på plads, er der ikke grænser for hvordan du kan dekorere kontoret med tilbehør. Dit arbejdssted skal være et indbydende arbejdssted, som også stimulerer til kreativitet. Det kan i høj grad gøres ved hjælp af diverse accessories. Du kan vælge ting og sager fra dine egne gemmer, der er egnet til sit formål, som samtidig vil vække glade minder. Vær åben overfor mulighederne når du forsøger at finde nye måde at forvandle gamle genstande, og skabe din personlige stil. Skrivebordet er det ultimative sted, hvor du kan lade din personlighed skinne igennem, det er her du skal fordybe dig, tænke ud af boksen, inspireres og stimuleres!

Foto via: The Future Kept

Planter er en rigtig god måde at pynte ethvert sted i hjemmet på. Hvis du finder inspiration og energi i planter, er det bestemt ikke nogen dårlig idé at omringe dig med dem, på din arbejdsplads. Her står planterne rigtig flot til det rå og hjemmelavede skrivebord, af vvs rør og krydsfinér. Man har holdt sig til brune toner og valgt forskellige små potter og skåle, som sikkert har hver sin historie, og ikke mindst komplimenterer hinanden rigtig godt. For at pynte væggen kan man hænge en ekstra hylde op over skrivebordet, til flere planter eller anden opbevaring. Man kan også hænge små kort op med brunt tape, for at få mere fylde på væggen.

 

Foto via Petra Bindel

En kæmpe opslagstavle er en god idé for dig der har brug for det visuelle overblik, eller brug for et inspirerende moodboard lige ved hånden. Det giver en rigtig smuk effekt at beklæde en hel væg med kork, og derved skabe dit helt personlige kæmpe canvas. Her kan du hænge alt hvad der inspirere dig, og det vil med garanti også inspirere dine gæster. Træk gerne brune farver, i form af nips eller en stol, med over på selve skrivebordet, for at kæde skrivebordet og korktavlen sammen. Her har man valgt en rigtig flot Syver kontorstol i læder, og små apotekerglas til blyanter på bordet.

 

Foto via By Zens

Hvis du er en af dem, der gerne vil have orden på skrivebordet, og måske ofte ender med at sortere ting i alle mulige krukker og kasser på dit skrivebord, så kan du også prøve at benytte dig af en lille udstillingsmontre af glas. Det er en måde hvorpå du kan holde styr på tingene, men stadigvæk se dem. Det kræver selvfølgelig at indeholdet er æstetisk, det kan fx. være en rulle snor, en saks eller andre kontorartikler. En rigtig fin ting, som man har gjort på dette skrivebord er, at lade messingkanten på glasæsken, gå igen i skrivebordslampen. Det er simple ting som disse, der gør din arbejdsplads bliver harmonisk og gennemført at se på.

 

Foto via Voges Paris – Daniella Witte 

Gamle og antikke objekter på dit skrivebord, giver en meget autentisk stemning og kant. Du kan være så heldig at have arvet gamle brevvægte, saks, krukker, stempler, linealer, hullemaskiner eller lignende, men hvis ikke er det sikkert noget du kan opstøve på et loppemarked. Det gør i hvert fald din arbejdsplads helt unik at se på, og til noget helt særligt og personligt.

God arbejdslyst!

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *