Skrivebord til dit hjemmekontor

Hjemmekontorer er ofte nogle, der er placeret i stuen eller et andet sted i hjemmet, hvor det skal passe ind med den øvrige indretning, både størrelses- og stilmæssigt. Det er derfor vigtigt at vælge det helt rigtige skrivebord, da det danner basen for, og rammerne omkring, din hjemmearbejdsplads. Indret gerne hjemmekontoret, ved at mikse forskellige farver og materialer på skrivebord, stol, arbejdslampe og tilbehør. Du kan også kombinere gammelt og nyt, og derved opnå nogle spændende kontraster i indretningen. Vi vil nu vise jer, nogle inspirationsbilleder af forskellige kontorer, og i bunden kan du finde bud på nogle skriveborde til dit eget hjemmekontor.

skrivebord til hjemmekontor
Arbejdspladsen her er placeret i hjemmets stue, hvilket kræver at pladsen falder naturligt ind i den øvrige indretning. Man har valgt at bruge et gammelt retro skrivebord i mørkt træ, og kombineret det med en stol i patineret læder. Væggene er smukt udsmykkede med fotografisk kunst, som er med til at gøre, at hjemmearbejdspladsen passer ind i en stue. Den store kaktus i den hvide potte, skaber en flot kontrast til det mørke træ og læder.


Her har man skabt en meget pompøs arbejdsplads, med messing, mørkt træ og læder. Den blå væg i baggrunden, er også med til at gøre rummet mørkt og hyggeligt, samtidig med at den fremhæver de smukke billeder på væggen. Det store figentræ i baggrunden understøtter den storslåede stemning, og tæppet på gulvet bringer noget tekstur og varme til rummet.


Hvis man ønsker et hjemmekontor der smelter sammen med indretningen, så er det en god idé med et indbygget skrivebord. Det kræver ikke særlig meget at lave et indbygget skrivebord, der skal blot monteres en plade i et indhak i stuen. Vælg gerne en plade der bryder lidt med rummet, for at skabe interessante kontraster i hjemmet. Arbejdspladsen her, er kombineret med en smuk kontorstol af lyst læder, i en meget afslappet lounge-stil som passer godt ind til en stue.


Her ser vi en meget yndig og poleret arbejdsplads, som understøttes af materialevalget. Et skrivebord med en marmorplade danner rammen for arbejdspladsen, der er kombineret med en stol i velour, samt pyntegenstande i glas og messing. For at bryde med det polerede udtryk, har man valgt en bordlampe i industriel stil, som passer godt til bordstellet og det smukke vinduesparti.


Fra en fin og feminin stil, er vi nu nået til en meget maskulin og rå arbejdsplads. Den industrielle stil frembringes ved hjælp af skrivebordet, som har en bordplade af beton, og nogle meget rå bordbukke af træ og metal. Den blå bagvæg og de blå hylder over arbejdspladsen, bryder lidt med det industrielle, og skaber en spændende kontrast.


1. Hübsch skrivebord: Praktisk skrivebord i egetræ, med indbyggede hylder og skuffer til opbevaring
2. Naver Collection AK1330: Stilrent skrivebord m. hvid plade, fås i mange forskellige træsorter
3. IKEA ALEX skrivebord: Simpelt skrivebord med skuffer, fås i hvid og grå
4. HAY CPH10 bord: Skrivebord med egetræsben og en linoleumsplade, som fås i forskellige farver
5. Normann Copenhagen Journal: Stilrent skrivebord med ben i pulverlakeret stål, en lille skuffe og en bordplade af laminat

Kilder/Source
Forsidefoto: IKEA // Foto 1: Manolo Yllera // Foto 2: Emily Henderson // Foto 3: Design af Alexander & Co – Fotografering af Felix Forest // Foto 4: Entrance Mäkleri // Foto 5: Cuckooland

8 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *