6 planter der giver dig bedre søvn

En god nattesøvn kan være altafgørende for dit helbred, både kroppen og sjælen har brug for at du sover godt. Søvnløshed kan resultere i formindsket energi og produktivitet, for ikke at tale om at det kan påvirke dit humør og psykiske velbefindende. Så hvis du har søvnproblemer, eller bare ønsker en bedre nattesøvn, så kan det godt betale sig for dig at kigge nærmere på planter, der kan forbedre din søvn. For udover at være skønne og dekorative, kan nogle planter faktisk bidrage til en bedre søvn. Vi vil gennemgå 6 af de planter der kan forbedre din søvn, og vise dig nogle inspirationsbilleder af, hvordan du kan indrette dig med planter i dit soveværelse.

  • Væddeløber: Denne plante virker luftrensende, og har evnen til at fjerne skadeligt formaldehyd fra luften i dit soveværelse. Planten fremstår simpel og smuk, og passer ind i de fleste indretninger.
  • Jasmin: Duften af Jasmin er kendt for sine afslappende evner, og er ofte brugt til massageolier osv. Planten har beroligende egenskaber, der har en positiv indvirkning på din søvnkvalitet.
  • Vedbend: Vedbend har været kendt for at forbedre symptomer på allergi eller astma. Den har en evne til at modvirke luftbåren svamp og mug, og er et godt valg for dig der lider af åndedrætsbesvær om natten.
  • Bajonetplante: Bajonetplanten har luftrensende evner, og udsender ilt i nattetimerne. Den vil gøre luften i dit soveværelse frisk og ren, og derved bidrage til en bedre nattesøvn.
  • Aloe Vera: Ligesom Bajonetplanten har Aloe Vera luftrendsende egenskaber, og afgiver ilt om natten. Aloe Vera planten er også kendt for sine helende egenskaber, og er derfor en praktisk plante at have i dit hjem. Stil den gerne i vindueskarmen, da den har godt af masser af sollys.
  • Lavendel: Lavendel har også vundet en plads, som en beroligende og søvninducerende plante. Duften af planten sænker stressniveau og blodtryk, og gør dig derved mere søvnig. Det siges også at lavendel nedsætter hurtige øjenbevægelser unden søvnen.

Kilde


Kilder: Foto 1Foto 2Foto 3Foto 4Foto 5 Foto 6 – Foto 7

Her kan du se, hvordan man kan indrette sig med planter i soveværelset. Planter har den fantastiske egenskab, at de passer ind i hvilken som helst indretning. Du kan også påvirke udtrykket meget, ved valg af potter der passer til din stil i soveværelset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *