Bolig makeover – Nyt liv til soveværelset

I indlægget Bolig makeover – nyt liv til køkkenalrum viste vi hvordan du med meget enkle midler kan opdatere stilen i din lejlighed. Vi havde fået til opgave at skabe en mere moderne stil i en toværelses lejlighed. Sidste gang viste vi, hvordan man relativt simpelt kan forny udtrykket i et køkkenalrum, så køkken og stue får mere liv. Denne gang er vi kommet til soveværelset.

DSC_625616_01_22219254
Ved stylingen af soveværelset skulle sengen blive stående, men rummet skulle ligesom stuen friskes op og have et mere moderne udtryk. Vi indrettede sengeområdet mere hyggeligt med fine puder i grå og mørke farver for at skabe kontraster. Vi tilføjede også et sengetæppe, der gav et mere blødt og behageligt udtryk til sengen ved at tildække sengerammens nøgne træ.
Storbybilledet over sengen skiftede vi ud med en mere enkel illustration fra MinStreg, hvis motiv – en masse små, pastelfarvede dråber – skabte mere farve og liv i rummet, samtidig med at den virkede mere diskret.
Et lille sengebord som vi fandt på et loppemarked gav modspil med sin fine grønne, patinerede farve. Gulvlampen skiftede vi ud med en hyggelig lille sengebordslampe for at skabe et mere intimt hjørne til hyggelig sengelæsning.

soveværelse moodboard
1. Illustration fra Min streg, 2. Grå pude i hør fra Tine K, Grå pude i strik fra Strikaholic

 

DSC_627516_01_22219273
Et mindre område i det ene hjørne af soveværelset udnyttede vi til at skabe en lille hjemmearbejdsplads med en simpel, hvid bordplade monteret på benbukke fra IKEA. Plakaten over bordet valgte vi for at gøre hjørnet mere personligt og for at afspejle ejerens kærlighed til motorcykler. For at gøre det lille arbejds hjørne dynamisk med en kontrast til bordets enkle, hvide linjer tilføjede vi en magasinholder i træ fra Ferm Living, mens glasklokken, bordlampen og taburetten er fra Bröste.

DSC_621716_01_22219215Det samlede udtryk giver en enkel og moderne stil, hvor de mørke og afdæmpede toner giver soveværelset en stemning af ro, og små elementer som nipstingene og de runde bordlamper på skrive- og sengebordet sammen med sengetæppet og puderne bryder med de skarpe linjer fra bordpladerne og billedrammerne, så resultatet bliver en smuk harmoni.

FotorCreated
Stylingen er lavet i samarbejde med Fokus Mæglerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *