Skab kontraster i soveværelset med sorte vægge

Soveværelset kan være svært at indrette. Det skal både være et roligt rum, hvor du kan hvile ud efter en hård arbejdsdag og få en god nats søvn, samt et afslappet opholdsrum hvor du kan hygge en søvnig søndag morgen. Derfor skal der helst ikke være for meget, der forstyrrer øjet, men det må heller ikke gå hen og blive så sterilt, at det blive et trist og kedeligt rum. Hvis du har svært ved at skabe liv i soveværelset uden at indretningen bliver urolig og ‘støjende’, kan du prøve at male en af væggene i en mørk farve. Det kan måske virke lidt grænseoverskridende, men gør du det rigtigt, kan det tilføje rummet en spændende dybde og dynamik. Det vigtigste er, at du sørger for en god balance mellem lyse og mørke farver og materialer.

indretning_soveværelse_farve_sort_indretning_altomindretning_4
En smuk kombination af materialer og teksturer. Den sorte væg står som en fin kontrast både til de hvidmalede mursten og den umalede træloft og trægulv, der tilsammen forener det lys og det mørke, det varme og det kolde. Møbler og tilbehør bløder til gengæld kontrasterne op med sengens fuldpolstrede ramme og hovedgærde i en lys, sart farve og gulvtæppets grove, naturfarvede tekstur. De hvide, skulpturelle lamper på væg og i loftet skaber endnu en fin kontrast til både de varme toner i loft og gulv samt til den markante sorte vægfarve.
Foto credit: Rikki Snyder

indretning_soveværelse_farve_sort_indretning_altomindretning_1
Her forhindrer den sorte vægfarve, at rummets hvide interiør skaber et sterilt udtryk. Indretningen er minimalistisk og stilren, hvor hvidt og sort skaber en spændingsfyldt kontrast, der dog blødes op af den lille gråtonede løber ved siden af sengen. Grå og beige er effektivt til at nedtone effekten af stærke kontraster.
Foto credit: Nina Holst/Stylizimo

indretning_soveværelse_farve_sort_indretning_altomindretning_2
Her giver den sorte væg fornemmelsen af mere dybde i et soveværelse med skrå vægge.

indretning_soveværelse_farve_sort_indretning_altomindretning_3
Soveværelset behøver ikke altid være hvidt og sort. Her giver den sorte endevæg en fornemmelse af hygge og intimitet, en smule hule-agtigt, hvilket understreges af det massive natbord af umalet træ, sengelampens varme lys og sengetøjets varme, brune farve.
Foto credit: Civico Quatro

indretning_soveværelse_farve_sort_indretning_altomindretning_5
Grønne planter kan også med fordel skabe en ekstra kontrast til rummet, og de står især godt til sorte vægge.
Foto credit: Avlhem

indretning_soveværelse_farve_sort_indretning_altomindretning_6
Ophængte billeder træder tydeligere frem på en sort baggrund.
Foto credit: Avlhem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *