Indret dig med musikken

Siden 2009 har vinylplader gjort et stærkt comeback, og udgivelser af nye vinyler er eksploderet de seneste år. Så selvom vi for det meste gemmer vores musik digitalt i dag, er vinylpladerne stadig det ultimative samlerobjekt for den entusiastiske musikelsker, som selvfølgelig skal indgå i indretningen.

Vinylplader og pladespillere går selvsagt hånd i hånd, så der skal være plads til begge dele i indretningen. Men sådan en pladespiller fylder jo, og ligeledes gør pladerne, især hvis man har den helt store samling. Så hvordan indretter du dig med musikken på æstetisk vis? Vi har samlet nogle inspirationsbilleder til dig, og nogle konkrete bud på opbevarings løsninger af din stolte samling.

hvidt
Foto 1: Kimberly Genevie – Foto 2: Lily blog

For at opnå en stilren og minimalistisk udstilling af dine plader og pladespiller, kan du benytte simple hvide bogkasser som du hænger på væggen for et let og luftigt udtryk. Sørg blot for at der er plads til dine plader, som typisk måler 31×31 cm. Du kan også opnå en flot effekt, med en lang hylde der fylder en hel væg. Hvis du er heldig at have muligheden for en indbygget hylde, er dette også en rigtig smuk løsning. Et billigere alternativ er simple hvide reoler fra IKEA, som sagtens kan stå direkte på gulvet.

 

morkt

morkt2
Foto 2: Bloomberg fotograf Claire Esparros for Homepolish

Hvis du ikke er til det hvide, men i stedet ønsker en løsning med en mørk træsort, er der rigtig mange løsninger at finde på udlandske webshops. De mørke træsorter passer rigtig godt til det sorte anlæg, det fremhæver din samling og giver i det hele taget et meget modent og elegant udtryk.

 

lyst

lyst2Det lyse træ er jo uden tvivl det sikre valg, til den nordiske indretning. Du kan finde løsninger der kan rumme alle størrelser af pladesamlinger, og ofte også din pladespiller. Vi kan oplyse at det aflange modul i de populære væghængte bogkasser fra We Do Wood, kan rumme masser af plader på tværs i kassen, og så er der plads til anlægget og pladespilleren oven på eller indeni kasserne.

 

standereHvis du er én af dem der elsker at stå og flette igennem vinylerne i pladebiksen, så er en pladestander lignende dem i butikkerne, måske den ultimative opbevaringsløsning for dig. Det giver helt sikkert et professionelt look, hvor din samling er i fokus og hvor pladerne er let tilgængelige for dig. De fås i forskellige smukke designs og træsorter.

 

tilbehorHvis du har den helt store samling, og godt kan lide at holde lidt orden i sagerne, så kan du måske have glæde af disse inddelere, hvor du kan holde styr på pladerne i alfabetisk orden. Der findes også forskellige løsninger til dig, der gerne vil fremhæve en enkelt plade, måske yndlingspladen med det flotte cover, eller den plade der bliver spillet på anlægget.

Vi håber at du har fundet inspiration til hvordan du kan indrette dig med musikken, uden at gå på kompromis med æstetikken.

 

Det øverste foto er fra en bolig til salg hos Stadshem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *