Hyggelige hængestole til ude som inde

Hængestole har en helt særlig charme. Som et møbel, der er halvt lænestol og halvt gynge, er der noget rart og behageligt ved at give sig hen til dens bløde vuggen, mens man slapper af og fordyber sig i en god bog. En hængestol bringer minder om bedstemors gamle gyngestol, men har et meget lettere udtryk og et moderne design, der passer ind i mange forskellige sammenhænge.


Rattan hængestolen minder lidt om Arne Jacobsens ‘Ægget’ – den har samme afrundede, bløde form, så man virkelig får lyst til at krybe sammen i den, dase og nyde en afslappende fridag eller en hyggestund efter aftensmaden. Stolene er lavet af rattan, et blødt og bøjeligt materiale fra palmetræer, der med sin bøjelighed og styrke er perfekt til flettede møbler. Disse hængestole er fra HK Living.


Rattan kan holde til de fleste temperaturer, så det er et rigtig godt materiale til møbler, der skal kunne tåle at stå ude. Du kan derfor bruge den som et alternativ til en hængekøje på terrassen eller i haven, til de varme sommerdage.

Indretning_hænge gynge_hænge stol_altomindretning_2
Stolen kan også bruges som en alternativ gynge til de små, hæng den for eksempel under et træ i haven med et solidt reb, og lad barnet nyde nogle svingeture med eller uden dig. Det kan også være et rigtig hyggeligt sted til at sidde og læse højt fra en bog.


Indretning_hænge gynge_hænge stol_altomindretning_1343-002
Du kan også sagtens placere flere hængestole sammen i en klynge, for at opnå en mere social funktion med stolen. De kan være et smukt og alternativt bud på lænestole på terrassen, som helt sikkert vil være til fornøjelse og inspiration for dine gæster.


Generelt kan lænestolen bruges til rigtig mange formål i hjemmet, du kan også bruge den som en ekstra lænestol i stuen eller til at skabe en hyggekrog på din teenagers værelse. Dekorer gerne hængestolen med et par bløde puder og et varmt tæppe, og så har du ellers en dejlig plads til at slappe af og nyde en velfortjent hvilestund.

Kilder/Source:
Forside: HK Living // Foto 1-4: HK Living // Foto 5: Serena & Lily // Foto 6: Sika Design // Foto 7: Broste Copenhagen //

Denne artikel kan indeholde affiliatelinks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *