Tag køkkenet med ud i haven

Udekøkkener er ikke nødvendigvis noget der er forbeholdt dem, der bor under varmere himmelstrøg. Hvis du er glad for at grille og spise udendøre, kan det være meget nyttigt med et udekøkken. Et udekøkken er også en god idé til sommerhuset eller kolonihaven, hvor man ofte opholder sig om sommeren og lever livet i et lidt langsommere tempo. Hvis du har mulighed for det, så placer køkkenet under et halvtag, så du kan grille året rundt. Du kan bygge dit eget køkken, med indbygget grill eller pizzaovn, men der findes også færdige udekøkkener som man kan købe. Det kan også være smart at integrere en vask i køkkenet, så er du fri for at gå ind, hver gang du skal vaske hænder eller noget skal skylles. Vi vil nu vise dig nogle eksempler på smukke udendørskøkkener.


Her man gået all-in på udendørskøkkenet, som er bygget samtidig med huset, så det hele er i samme stil. Den smukke stenplade står flot til trælamellerne, som kæder køkken og afskærmning sammen.


Her er et mindre kompliceret udendørskøkken, som primært består af væghængte hylder. Der er skåret et indhak til grillen, og en vask er også blevet monteret på hylderne. Hylderne er fyldte med brænde, som pynter gevaldigt, og sammen med lammeskindet på siddepladserne, skaber det en hyggelig ramme om udendørsarealet.


Her har vi et dejligt arbejdsbord, med masser af bordplads og en integreret vask. Her kan man stå både og lave mad, men også og plante blomster ud i krukker. Det giver en flot effekt at male køkkenet i samme farve som bagvæggen, hvilket gør at køkkenet bliver som en integreret del af terrassen.


Her har vi et udekøkken i landlig stil, hvor man igen har brugt brænde til at skabe hygge og stemning. Den store vask er meget praktisk, både til madlavningsarbejdet, men også til øvrigt havearbejde. Med de grønne planter, træværk og øvrige materialer, falder dette køkken i ét med naturen i haven.

Kilder/source:
Forsidebillede: Merakigreece.com // Foto 1: Sujet Architecte Vincent Coste pour Maisons Côté Sud // Foto 2: WWOO // Foto 3: Planete Deco // Foto 4: Home & Garden, foto af Jeltje Janmaat //

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *