Sommerhus idyl

Vi er på besøg hos den amerikanske indretningsarkitekt Jessica Helgerson i hendes hus på 164 kvadratmeter.
De startede med at redesigne alt det indvendige, for at opnå maksimal udnyttelse af pladsen. Det store rum er indrettet så det både indeholder køkken, spisestue og stue. Stuen er møbleret med store komfortable og specialbygget sofaer, som samtidig kan benyttes som enkeltsenge for gæster. Under sofaerne er skuffer til opbevaring af børnenes legetøj og på væggen er der lavet en mur af hylder med bøger. Reolvæggen med bøger skaber en fin kontrast og hygge til det ellers lyse og hvide rum, og fungerer som en fin baggrund og opdeling af rummet.
 
Der er åbnet til loftet i det vigtigeste rum, mens badeværelse og soveværelse har lavere lofter, for at opnå plads til forældrenes soveplads på hems. Børneværelset har to køjesenge, samt en hel seng til gæster. Opbevaringen er smart udnyttet med et pull-out skab.

Et charmerende lille hvidmalet træbeklædt hus med græs på taget med en hævet terasse. 

De fine aflange vinduer, der omtrent går fra gulv til loft giver masser af dagslys til rummet.

 

Det store åbne rum med både køkken, spisestue og stue er åbnet til loft. Bagvæggen er bevaret med sit naturlige træ, som giver en fin kontrast til køkkenet, som står i ren hvid. Gulvet er i hvid eg og spisebordet i genbrugs valnøddetræ. De forskellige træstole er genbrug, men har alle de samme linjer til fælles med lidt nuanceforskelle i træ. De mange træ nuancer er med til at give et varmt og hyggeligt rum, men fungerer godt da det øvrige inventar er bevaret i hvid. 

 

Stue med special bygget sofaer polstret i grå ensfarvet stof, som giver en fin rolig kontrast til det hvide og trægulvet i eg. Stigen i valnød fører op til forældrenes soveplads på hemsen. På de hvide vægge er placeret sort væglamper, som giver en fin kontrast.

 

Hyggelig indrettet hems med lyse og lækre tekstiler.

 

Børneværelse med indbygget køjeseng og skab. Pladsen er udnyttet til opbevaring under og ved siden af sengen.

 

Spejlet er dekoreret med romantisk charmerende belysning, som passer fint til den øvrige sommerhus stemning i huset.

 

Lille badeværelse med badekar og blanke hvide vægfliser og egetrægulv.

 

Husets facade fremstår rent med de aflange vinduer.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *