4 ideer til planter i hjemmet

De seneste år har der været mere og mere fokus på planter i indretningen, og det er ikke så sært, for planter kan gøre et rum mere levende og behageligt at være i, uanset om det er i hjemmet eller på arbejdspladsen – og så er de gode for indeklimaet. I dette indlæg giver vi inspiration til lidt anderledes måder at benytte planter i din boligindretning.

Afskårne grene & blade

afskårne grene_magnolia_altomindretning
Hvis du gerne vil have lidt grøn dekoration i hjemmet, men ikke har grønne fingre eller synderlig lyst til at passe og pleje et par stueplanter, kan du i stedet dekorere hjemmet med afklippede blade eller grene. Det ser kønt ud med et par smukke grene med blomster eller lysegrønne knopper i et par fine vaser, og du kan både få grene fra blomsterhandleren eller bruge et par grene fra haven. Eukalyptus grene eller fingerphiodendron blade fungerer fint som grøn pynt i hjemmet, eller du kan bruge grene fra magnoliatræet ligesom på billedet her.
Foto credit: Pebbles photography

Plakater – planten der passer sig selv

Plante motiver_altomindretning
En anden måde at bruge planter i indretningen, uden at du behøver besværet med at vande dem, er ved at benytte plakater med plantemotiver. De behøver ingen pleje og holder sig smukke året rundt. Nogle vil måske straks tænke på de klassiske flora danica-motiver, men der er efterhånden mange alternativer, for eksempel hvis du ønsker et mere moderne udtryk. I dag er der efterhånden så mange forskellige motiver at vælge imellem, at du sagtens vil kunne finde noget, der passer til netop din smag.
Foto credit: Mydeerartshop

Den tropiske trend

trendDu kan også gå skridtet videre fra plakater til tekstilplanter – især tryk med tropiske palmer kan lige nu fås både på badeforhæng, pudebetræk og tapet. Det giver et eksotisk udtryk, der sagtens kan mikses med en nordisk stil, så længe du bruger det med måde – ellers kan det hurtigt komme til at virke en smule voldsomt. Brug for eksempel et par puder i sofaen sammen med ensfarvede hør puder, som vist på billedet, for at skabe en sjov kontrast.
Foto credit: Alexander Van Berge

Den hængende have

hængeplanter_altomindretning
Hvis du gerne vil have rigtige planter i hjemmet, men helst vil holde hylder og vindueskarme fri, kan du også arrangere dem som hængeplanter. Især planter som perler-på-snor (Senecio rowleyanus) og bregner er gode til ophæng. Det er bedst med planter der dækker over kanten og giver fylde – og gerne nær et vindue, hvor planterne kan sole sig i lyset.

Hvis du ikke er til de hængende urtepotter, har Kaja Skytte kreeret Planetplanten med inspiration fra den japanske plantekunst Kokedama. Den er både dekorativ alene, i selskab med flere eller blandet med almindelige potteplanter.
Foto credit: Ferm Living

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *