Lys og luftig rumdeling med glasvægge

Skillevægge i glas og stål er en af tidens populære indretningstrends, og det er let at se hvorfor. Glas er et materiale, der kan bibringe en fornemmelse af lys og luft til boligen, og skillevægge eller glasruder i væg eller loft kan ofte skabe et indtryk af mere plads i boligen og få værelser og gange til at virke lettere ved at tilføje mere lys. Ved at bruge glas til skillevægge får du en rumdeler, som både giver den praktiske effekt ved at skille to rum i for eksempel spisestue og køkken, og som samtidig ikke lukker rummene af, men i stedet føjer dem sammen og giver indtryk af en sammenhæng mellem de forskellige dele af boligen. Glasset giver mulighed for naturligt lysindfald og minimerer behovet for kunstig belysning, mens skillevæggene samtidig er en smart rumdeler. Hvis du har børn, kan en glasvæg give dig ro til madlavning, læsning eller arbejde, mens du stadig kan holde øje med børnene, der kan være optaget af leg eller af at se TV i rummet ved siden af. En glasvæg giver også fin mulighed for at dele et selskab op, hvor I stadig kan se hinanden gennem ruderne, selvom I måske laver hver sin aktivitet i de to rum. Her kan man diskret bevæge sig fra én del af selskabet over i den anden del uden at miste kontakten med de andre, som stadige er synlige gennem glasruderne.

Der er mange forskellige muligheder for at skabe en stilfuld og dekorativ indretning med glasvægge eller vinduer. En flot løsning er en hel glasvæg med stålindrammede ruder ligesom vinduer på gamle fabrikker. Det giver et moderne og minimalistisk look med store glasruder i slanke stålrammer, og alt efter hvordan du indretter væggen, kan du skabe et moderne, rustikt og lidt råt eller et elegant og klassisk udtryk. Væggen kan laves på mange forskellige måder, så den enten står i kontrast til den øvrige indretning eller blidt glider ind som en del af helheden. Du kan vælge at få lavet den med få eller mange inddelinger, med skydedør eller almindelig dør, som en hel glasvæg eller kombineret med en almindelig væg i farve efter eget valg. På billederne her kan du se de mange smukke effekter der kan skabes ved at indsætte glasruder i væggen eller lave en decideret glasvæg.

Glasvæg med inddelinger_Altomindretning_1
Foto: Vocus

 

Glasvæg med inddelinger_Altomindretning_2
Foto: Blooc

 

Glasvæg med inddelinger_Altomindretning_3
Foto: Blooc

 

Glasvæg med inddelinger_Altomindretning_4
Foto: Decouvrir design

 

Glasvæg med inddelinger_Altomindretning_5
Foto: Chic and Deco

Glasvæg med inddelinger_Altomindretning_6
Foto: Marie Claire Maison

 

Glasvæg med inddelinger_Altomindretning_7
Foto: Pia Aulin

 

Glasvæg med inddelinger_Altomindretning_8
Foto: Hemnet

 

Glasvæg med inddelinger_Altomindretning_9
Foto: Standard Studio

 

Glasvæg med inddelinger_Altomindretning_10
Foto: Sels

 


Foto: Fantastic Frank

 


Foto: Fantastic Frank


Foto: Sally Taylor

 


Foto: Paola Navone

 


Foto: Welke


Foto: Alvhem


Foto: Kira Brandt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *