Unikt gæstehus med Murphy seng

I Svendborg finder du et gæstehus, af ganske særlig karakter. Gæstehuset er en tilbygning til en traditionel villa, hvor tilbygningen netop tilføjer noget spændende og utraditionelt til husets helhedsindtryk. Gæstehuset fungerer også som et hjemmekontor, og generelt er der stor fokus på funktionalitet, men uden at gå på kompromis med æstetikken og det gode håndværk. Tilbygningen er udført af tømrermester Kenneth Kaysen.

En af bygningens særlige kendetegn, er det runde vindue, som nærmest giver huset en maritim stemning. Indvendigt er tilbygningen beklædt med ubehandlet egetræ, her ses nemlig egeplanker på både gulv og loft, samt vægge beklædt med lister af egetræ. De lodrette lister på væggene, giver en smuk sammenhæng, mellem tilbygningens indre og ydre. Gæstehuset har ligeledes nogle smukke egetræstrapper, som fører dig fra huset og ned i den helt særlige tilbygning.

Udover at der i tilbygningen er et indbygget skrivebord, med reoler på begge sider, er der også en stor væg med indbyggede reoler, og en helt særlig indbygningsseng. Dette gør, at rummet har mange anvendelsesmuligheder og funktioner, som hurtigt kan justeres efter behov.

Den indbyggede seng er bygget så den falder fuldstændig i ét, med resten af husets interiør. Dette gør, at når sengen er slået op, så hverken forstyrrer den eller bryder med, det gennemførte egetræs-look. De indbyggede reoler giver masser af plads til bøger og mapper, samtidig med, at de giver mulighed for at personliggøre rummet, ved at udstille særligt udvalgte objekter.

Med et snuptag, kan tilbygningen forvandles til et gæstehus, ved at nedfælde den indbyggede seng. En sådan seng kaldes typisk for en Murphy Bed, og er en genial løsning til dem, der ønsker en seng der ikke optager plads, når den ikke er i brug. Sengerammen og madrassen har en god vægt på omkring de 100 kg, som kræver et beslag med kraftige gasdæmpere.

Du kan købe beslag til Murphy senge på vores webshop, og hvis du har erfaring med gør-det-selv tømrerprojekter, kan du sagtens bygge rammen om sengen selv. Bemærk at det er forskellige beslag man skal bruge, hvis en seng skal indbygges på langs eller på tværs.

Tilbygningens ydre harmonerer utrolig godt med det indre, eftersom at huset udvendigt også er beklædt med lodrette lister. Den udvendige beklædning er lavet af sortmalede granlister, hvilket skaber en smuk kontrast til det indvendige egetræ, som giver en varmere glød. Den sorte farve fremhæver ligeledes gæstehusets formidable arkitektur.

Husets store vinduer tillader lyset og naturen at strømme ind i bygningen, og giver en flot udsigt til haven. Bygningen har endvidere flere udgangsdøre, så du hurtigt og nemt kan komme ud i den friske luft. Gennem de store vinduer kan man spotte det runde vindue i den anden ende af bygningen, hvilket giver en utrolig smukt effekt.

Hvis du ønsker at kaste dig ud i et lignende projekt, med en Murphy Bed indbygget i for eksempel en reol, anbefaler vi dig at tage kontakt til Kenneth Kaysen, som udfører tømmerarbejde som dette, i det Sydfynske område.

Ønsker du en Murphy Bed?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *