DIY: pynt med flasker til brylluppet

Et bryllup er glædens og kærlighedens fest, en begivenhed som altid har et helt særligt vibe. Forud for festen ligger månedsvis af planlægning og overvejelser, for at sikre den helt rigtige stemning til dagen. Der er mange kommende brude og gomme, som kaster sig over DIY løsninger til festpynten, og det er der mange gode grunde til. For det første er der penge at spare, hvis man kan lave noget af pynten selv, for det andet er du sikker på at få noget helt unikt pynt, som er særligt tilpasset jeres fest. At give sig i kast med DIY bryllupspynt kan også handle om samværet, hvor du samler veninderne til en hyggelig lille bryllups-workshop. I denne artikel vil vi give dig 4 gode bud på, hvordan du snildt kan forvandle flasker til smukke og anderledes bryllupsdekorationer.


Belysningen til et bryllup er utrolig vigtig, da lys er meget toneangivende. Det er en god idé med flere lyskilder, som øger den hyggelige stemning. Udover stearinlys på borderne og lyskæder i loftet, kan du også bruge batteridrevne mini-lyskæder, som du sætter ned i flasker. På den måde kommer lyskæden nærmest til at fremstå som små ildfluer i flasken. Du kan foreksempel placere flaskerne på borderne hos gæsterne, på gavebordet eller i baren.


Hvem siger at vaser skal stå på borderne? Prøv at tænke ud af boksen, og hæng vaserne op i træer og lignende. Flasker er helt oplagte at bruge til dette formål, da de med sin tynde hals, er nemme at binde en snor om. Hængende blomstervaser er et hyggeligt og festligt indslag til det udendørs bryllup, og er helt sikkert en dekoration som dine gæster vil lægge mærke til.


Hvis du ikke ønsker at bruge klare flasker som dekoration til bryllupsfesten, så kan du give dig i kast med at spraymale dem. Hvis du spraymaler flaskerne, får de en ensartethed som gør det nemmere at placere dem sammen i klynger. Det giver dog et flot udtryk hvis du bruger flasker af forskellige størrelser og former, for at give borddekorationen lidt mere spil.


Nu har vi set hvordan flasker kan bruges som vaser og lysestager, men du kan også sagtens kombinere de to funktioner. Det giver et smukt og minimalistisk udtryk, hvis du bruger hvide lys, og sætter simple grønne planter ned i flaskerne. Du behøver ikke at komme grenene i vand, men vand kan dog være med til at give planterne et smukt, svævende udtryk i flaskerne. Brug gerne brede flasker, så der er mere luft omkring planterne.

Vi ønsker dig tillykke med brylluppet, og held og lykke med dit DIY projekt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *