IKEA Hack – pift dit skab op med fransk flet

Vi har tidligere fundet inspiration til indretning med ”hackede” IKEA-møbler. Det vil sige møbler fra IKEA, der har fået et pift eller et tvist, så de bliver mere lækre og får et mere personligt udtryk.

IKEA Hacks er blevet en stor trend de seneste par år. Der er mange DIY-folk, som elsker at bygge deres møbler selv, gerne med udgangspunkt i enten brugte møbler eller billige, praktiske møbler som dem, man typisk finder i IKEA. 

De seneste par år er mange begyndt at kombinere DIY med endnu en populær trend, nemlig møbler med rattan, også kendt som fransk flet. Rattanmøbler er faktisk blevet så populære, at IKEA gik hen og lavede deres version, Stockholm 2017. Det var et flot skab med døre af fransk flet, og det er siden blevet efterlignet adskillige gange. 

Hvis du også er vild med rattan, får du her inspiration til flotte skabe med fransk flet, der passer perfekt til stue eller soveværelse.


Du kan nemt lave din egen DIY-løsning med fransk flet, og her gælder det bare om at vælge den type skab, der passer dig. IKEA Bestå er for eksempel en af de møbelserier, der findes i mange forskellige størrelser. Her passer den hvide farve godt til den lyse rattan.
Foto credit & styling: House of Hawkes


Hvis du er ude efter et vitrineskab eller en høj og praktisk reol med låger, er IKEA Billy en glimrende løsning.
Foto credit & styling: House of Hawkes


Inbloom sværger til gengæld til de lave fyrreskabe fra IKEAs Ivar-serie. På Inblooms Instagram-profil kan du finde inspiration til, hvordan du kan lege med udtrykket og skabe fine skabe med rattanlåger.
Foto credit & styling: Inbloom.dk / instagram @inbloom.dk

Hvis du vil vide mere

Udover det rigtige møbel skal du blot bruge fransk flet og enkelte værktøjer til at forvandle skabslågerne til smukke, luftige låger med rattan.
I vores shop kan du købe fransk flet i metermål, og du kan få præcis den længde, du står og skal bruge.

Det er ret simpelt at fastgøre rattan til et møbel. Den enkle løsning er at hæfte rattanflet på lågen med en hæftemaskine.
Ønsker du den lidt mere sofistikerede løsning med træramme omkring det franske flet,
kan du her se, hvordan du nemt kan gøre det.

Guide til møbler med flet


Er du ikke DIY-typen, kan du også vælge en færdig løsning, som for eksempel dette fine kabinet fra HK Living.


Bloomingville er et andet designermærke, der bruger fransk flet i sine flotte møbler.


Nordals luksusmodel er lige så simpel som DIY-løsningerne, men med lækkert teaktræ i stedet for fyrretræ eller andre eksotiske træsorter.

 


Hvis du ikke har mod på at fremstille et møbel selv har Ilva denne skænk med flet på låger.

Skal du igang med dit eget diy projekt?

Se mulighederne her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.