5 gode idéer til årets adventsdekoration

Nu nærmer det sig 1.advent, og så står adventskransen højt på manges to-do liste. Alle ønsker vi en smuk og hyggelig adventsdekoration, da vi jo skal kigge på den i 4 uger, og gerne samles om den til hyggelige stunder. Det er nok derfor at vi ofte gerne lægger lidt ekstra kræfter i denne tradition, og mange kaster sig ud i diverse DIY projekter. Julen er også DIY-projekternes tid, i denne mørke årstid går vi gerne ned i gear, skuer op for julemusikken, og giver os i kast med kreative projekter. Der er mange måder at gribe adventskransen an på, den eneste regel er jo, at der skal være fire lys. Der er ingen grund til at bakse med store kranse af gran (med mindre du selvfølgelig synes det er hyggeligt), da der findes så mange andre måder hvorpå du kan lave en flot og forholdsvis nem krans.

Vi viser dig 5 forskellige idéer til årets adventsdekoration.


En god måde at gribe opgaven an på, er at lave dekorationen på din yndlingsbakke. Den bakke du vælger at bruge, sætter et stort præg på resultatet, så her har du mulighed for at styre stilen i den rigtige retning. Hvis du vælger en lidt dybere bakke, er det en god idé at fylde den med kogler, eucalyptus, kanel, anis, valnødder og andre julede ting. Hvis du er mere til en minimalistisk stil, er bakken også en god valgmulighed. Der skal nemlig ikke så meget mere til end en bakke, nogle lys, og meget lidt – hvis noget – pynt. Sørg dog for at vælge nogle pæne lys, og gerne i forskellige højder, da der bliver særligt fokus på stearinlysene i den minimalistiske dekoration.


Måske har du nogle traditionelle glasflasker stående fra sommerens æblemost? Ellers kan de også købes i IKEA, og mange andre steder. Det var måske ikke lige glasflasker du havde i tankerne, da du tænkte, at du ville lave en adventskrans, men glasflasker er faktisk ikke helt dumme til formålet. En adventsdekoration af glasflasker er dejlig utraditionel, samtidig med at du kan kombinere den med traditionelle elementer, så som gran og kogler. Udnyt endelig muligheden for at sætte nogle fine ting ind i flaskerne, og vær kreativ med nummereringen af flaskerne.


Ligesom med flaskerne, er krukker måske ikke det første man lige tænker på, når man planlægger sin adventsdekoration. Men hvis du vælger de rette krukker, kan du virkelig opnå en unik dekoration. Brug de små keramikskåle, som du har så mange af, eller sammensæt forskellige kopper. For en mere rustik dekoration kan du også bruge tindåser. Brug mos til den synlige overflade, så alle krukkerne får en ensartethed, som kæder dem sammen, selvom de står hver for sig. Du kan også vælge at samle dem alle på en bakke, med lidt ekstra pynt.


En adventsdekoration i en skål, er nok det vi kommer tættest på en traditionel adventskrans, i denne artikel. Hvis du laver din dekoration i en skål, har du mulighed for stadig at få den runde traditionelle form, hvor du kan placere fire lys rundt i ring. Ligesom når du bruger en bakke til adventsdekorationen, så har skålen som du vælger at bruge, en stor indflydelse på det samlede resultat. Så sørg for at vælge en skål, som passer til den stil du ønsker at opnå. Den fine musselmalede skål, passer måske perfekt hvis du serverer adventskaffe i matchende kopper hver søndag. For et mere rustikt, vintage look kan du også bruge en gammel skål af metal, såvel som at du kan bruge en pæn keramikskål.


Den sidste idé vi har til dig, er også rimelig simpel. Men først skal du en tur i skoven – på jagt efter en træstub eller en gren, som har det udtryk som du ønsker. Birketræer er meget julede på den nordiske måde, med deres hvide bark og snorlige form. Hvis du ikke lige har en birketræsskov i baghaven, kan du også ofte købe træstubbe af birketræ, der hvor du køber dit juletræ. Hvis du ønsker et lidt mere vildt og rustikt udtryk, så gå efter den lange snoede gren, som kan strække sig hele vejen ned af spisebordet. Umiddelbart er dekorationer som disse meget nemme, men hav lige I tankerne at stubben skal kunne balancere på et bord, så her skal der muligvis en sav til.

Her forneden kan du se nogle bud på forskellige ting, som du kan bruge til din egen adventsdekoration.

  1. Adventstal fra Muubs: Flotte numre i træ, med en lækker læderstrop.
  2. Balje i zink: Smuk patineret zink balje, i ægte vintagestil.
  3. LUNA lysestage fra Applicata: Æstetisk egetræsbakke med aftagelige lysestager, som kan bruges året rundt.
  4. Pipe lysestage fra Menu: Lysestager på spyd, lige til at blive banket ned i en træstub.
  5. Flaske med prop fra IKEA: Glasflasker i forskellige størrelser.
  6. Keramikskåle fra Stockmarr: Fine keramikskåle, med glasur i forskellige farver.

Vi håber at du er blevet inspireret, og ønsker dig god fornøjelse med din egen adventsdekoration!

Kilder/source:
Forsidefoto: House Doctor // Foto 1: Louise Roe // Foto 2: ukendt // Foto 3: lefilouchen // Foto 4: Sköna Hem // Foto 5: ukendt // Foto 6: ukendt // Foto 7: Søndag // Foto 8: Vitaverandan // Foto 9: Brattebakka // Foto 10: Femina //

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *