6 julegaveideer til manden

Julen er over os, og det betyder også at julegavejagten er sat igang! Det kan være besværligt at finde de helt rigtige gaver til dine kære, fordi hvem har tid og overskud til, at overrende samtlige butikker i juletravlheden? Samtidig vil du gerne gøre dig umage med gaven, da man jo så gerne vil glæde modtageren. Heldigvis findes der nu den mulighed, at du kan shoppe hjemme fra sofaen, på ligepræcis det tidspunkt der passer dig. Du slipper derved for det julekaos der kan opstå i midtbyens butikker, for at blive mast i den lange kø, og gå forgæves efter en julegave der er udsolgt. Vi vil gerne tage det skridtet videre, og gøre juleshoppingen endnu nemmere for dig – vi har nemlig lavet denne liste over de 6 bedste julegaver vi kan komme på, som du kan give til manden (og selvfølgelig også til kvinden).

Moodboard fra Roon & Rahn: Vi er meget begejstrede for de flotte Moodboards fra Roon & Rahn. De er stilrene, og passer godt til den maskuline indretning, de findes i forskellige størrelser og både i eg og røget eg. Det skønne ved Moodboards er at det er en fleksibel opbevaringsløsning, som du kan præge så det passer gavens modtager. Der findes for eksempel ophæng til en guitar, solbriller, nøgler og bøjler til tøj.

Kinto Brewer Stand: Der er få ting, der vil glæde den kaffeglade æstetiker ligeså meget, som denne bryggerstand fra det japanske Kinto! Kaffebryggeren emmer af kvalitet, og er lavet med stor præcision, hvor hver enkelt detalje er nøje gennemtænkt. Som eksempel kan der nævnes kaffefilteret, som er lavet af titaniumbelagt rustfrit stål, der forhindrer at lugten fra kaffen sætter sig i filteret. Dette må være den perfekte gave til kaffeentusiasten!

Skydedørsbeslag: Kan man ønske sig beslag i julegave? Ifølge nogle af vores mandlige læsere, så kan man faktisk godt. Til feinschmecker manden, som ønsker en anderledes og stilfuld boligindretning, så er en skydedør med disse rustikke beslag, spot-on! Dette skydedørsbeslag er vores absolut best-seller, og har fortjent en plads på årets gaveliste til den stilbevidste mand.

We Do Wood Coatframe: Her har vi en gave, som helt sikkert vil glæde modtageren, der går højt op i kvalitet og indretning! Knagerækken er fra de succesfulde We Do Wood, som skaber æstetiske og funktionelle møbler, i bæredygtig moso bambus. Coatframe er et justerbart møbel, som fremstår som en skulptur i sig selv, og løfter entréen op på et helt nyt niveau.

Arigato bordlampe: Bordlampen Arigato, fra det prisbelønnede designstudio Grupa, er et andet godt eksempel på et gennemtænkt og stilrent kvalitetsprodukt! Bordlampen har kant og attitude, med sine skarpe samlinger, som vil pifte op på ethvert skrivebord, natbord eller læsehjørne. Det minimalistiske og maskuline design er ikke kun smukt, men også funktionelt, idet at lampen kan drejes så der altid er lys, præcis hvor der er behov for det.

Stacking Mug: Her har vi endnu et æstetisk og funktionelt produkt fra Kinto, nemlig disse stabelbare kopper. Kopperne fås i flere forskellige farver, som med fordel kan blandes, for at skabe et smukt farvespil. Kopperne har en helt unik organisk form og kontrastende teksturer, som er en sanselig oplevelse i sig selv. Som navnet også afspejler, så kan kopperne stables, hvilket gør at de er meget praktiske og sparer plads i køkkenskabene.

Vi håber at du har kunne bruge denne artikel, for at finde frem til den helt rigtige julegave, til den helt særlige mand!

Foto med skydedør er fra Rejuvenation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *