Det er nok ikke gået din næse forbi, at planter er det helt store hit der stormer interiørverdenen for tiden. Det er også bare så skønt, at bringe naturen ind i hjemmet på denne måde, det giver en helt særlig stemning. Det er stemningen af noget levende, frodigt og opløftende, og det er bestemt også et dekorativt element i vores indretning.
Det kan være at det er en modreaktion på, hvordan den grønne natur langsomt forsvinder ude i den store verden, hvor bl.a. regnskove bliver udryddet og grønne områder bliver nedlagt til fordel for bygninger. Det kan være et urinstinkt ville omgive sig med det grønne, vi vil back to basic og leve et mere miljøvenligt, grønt og bæredygtigt liv.
Planter i hjemmet gør bestemt også noget godt for os, for eksempel kan planter på dit badeværelse virke luftrensende og give et bedre indeklima. Vi vil vise jer nogle inspirationsbilleder til, hvordan du kan indrette dig med planter på badeværelset, samt give dig nogle konkrete bud på luftrensende planter der passer til badeværelset.
Her har vi to badeværelser hvor man er gået all-in på planter, og der opstår en junglelignende stemning. Planterne gør meget for disse rum, det giver både karakter og fornemmelsen af at bade midt i naturen.
På disse to badeværelser har man dyrket en plantevæg, som er meget dekorative og fremstår som et kunstværk i sig selv. Væggene er tæt på der hvor man bader, som er en fordel da det sikrer masser af dug og fugt til planterne.
Kilder: Foto 1 af Maruja Fuentes – Foto 2 – Foto 3
Man behøver ikke at lave dyrke en hel plantevæg, for at få fornemmelsen af planter op langs væggen. Der findes forskellige måder at gøre det på, du kan for eksempel finde en plante der “kravler” op ad væggen, og så findes der også forskellige løsninger til væghængte potter så du kan lave en smuk vægdekoration med planter.
Kilder: Foto 1 – Foto 2 af Mohammed Kutbis hjem
Planter kan også bruges som afskærmning til et vindue, på dit badeværelse. Du kan enten hænge mange planter i forskellige højder i hængepotter, eller sætte lange hængeplanter øverst i vinduet, som på billede nr.2.
Som lovet får du også nogle konkrete bud, på luftrensende og gode planter, der egner sig til dit badeværelse.
- Fredslilje: Fredsliljen er en meget yndefuld og elegant stueplante, og den anses for at være en af de bedste luftrensende planter der findes. Den elsker fugtigt luft, og er derfor perfekt til dit badeværelse.
- Bajonetplante: Denne plante kan vokse sig meget stor, og bør derfor gerne stå på gulvet. Bajonetplanten er god til at rense luften for evt giftstoffer fra rengøringsmidler.
- Guldpalme: Guldpalmen er også luftrensende, og har til fordel at den kan klare sig på badeværelser, hvor der ikke er særlig meget lys og behøver ikke særlig meget pleje. Det kræver dog at du har pladsen til den, da den kan vokse sig ret stor.
- Gerbera: Denne plante falder ikke lige just ind i den grønne trend, da den jo har lidt farverige blomster. Men hvis du gerne vil tilføje lidt glade farver til badeværelset, så kan Gerberan varmt anbefales da den renser giftstoffer hurtigere end fleste planter. Planten elsker også den fugtige luft der skabes i et baderum.
- Guldranke: Guldranken er helt i toppen, over de mest luftrensende planter der findes. Planten er smuk og trives fint i et lukket rum. Eftersom at det er en hængeplante, er den oplagt til brug i vinduer og på vægge.