DIY projekter til pigeværelset

Det kan være et rigtig hygge-projekt, at indrette børneværelser. Her kan du få udløb for kreativiteten, med en masse friske farver og sjove DIY projekter. Måske vil dit barn også gerne deltage i projekterne, hvilket kun er et plus, da de ofte bliver meget stolte af resultatet, hvilket også giver dem en øget ejerskabsfornemmelse over sit værelse.

Vi har samlet lidt inspiration, til forskellige DIY projekter med fokus på pigeværelset, men løsningerne kan selvfølgelig også gå til drengeværelser. Vi har opdelt projekterne i 5 temaer, ud fra nogle interesser og behov, som dit barn måske har. Her finder inspiration til, hvordan man kan opbevare bamser, tegneredskaber og smykker, og hvordan du kan udstille billeder og lave dit eget dukkehus.


Hvis dit barns værelse flyder over med tøjdyr og dukker, så er opbevaringsløsninger som disse, et oplagt DIY projekt for jer. Det er forholdsvis nemt at bygge en Zoo, som den på billedet, du kan bruge både tremmer af træ, men også tykke elastikker, for at holde bamserne på plads. Hvis dit barn gerne vil have bamserne tæt på sig når hun sover, så kan et klæde eller et net, som på billedet øverst til højre, også være en løsning, da det kan hænges over eller ved siden af sengen. Du kan også lave en simpel gynge i flere etager, som bamserne kan sidde i, på den måde udnytter du også opbevaringspladsen horisontalt.


Hvis dit barn samler på billeder af vennerne og diverse udklip, så findes der mange kreative måder, hvorpå I kan hænge disse op på væggen. Det er nemt og simpelt at lave en opslagstavle som den på billedet til venstre, som består af to trælister og snor. Du kan også bruge nogle mere rustikke pinde fra naturen, kun fantasien sætter grænser. Som alternativ til, at hænge billeder op på væggen med almindeligt tape, kan du bruge maskintape i forskellige farver og mønstre. Det giver et meget dekorativt look, som er perfekt til teenageværelset. Hvis du foretrækker en mere hyggelig udstilling af billederne, kan du også hænge billederne på en lyskæde, med nogle flotte klemmer.

Dukkehuse er et fast inventar på mange små pigers værelser. Der findes mange fine dukkehuse som du kan købe, men det er også et oplagt DIY projekt, som dit barn helt sikkert vil elske at tage del i. Du kan lave en helt simpel version med tavlemaling, hvor barnet rigtig skal sætte sin fantasi i spil. Du kan også lave huse med et “top-view” i bakker og papkasser. Husene kan selvfølgelig også agere som bondegård, såvel som dukkehus. En anden populær løsning er, at bruge en simpel reol, eller skab, og indrette hylderne som små værelser. Her kan du komme utrolig langt med maskintape og lidt selvklæbende folie.

Hvis dit barn elsker at være kreativ, med klippe-klister, tuscher, malerpensler og perler, så er det oplagt at lave nogle sjove og personlige krukker til opbevaring. Hvis du har et lidt ældre barn, kan krukkerne også bruges til neglelak, makeup eller hårpynt. Du kan komme utrolig langt ved blot at male lågene på syltetøjskrukker, og tilføje nogle sjove og anderledes greb på toppen. Det kan være forskellige objekter som I spraymaler, eller nogle flotte skuffegreb i forskellige farver og former. Det er også en mulighed at male selve krukken i sjove farver, og måske med nogle skægge ansigter på. Sørg blot for at bruge en grunder først, så malingen ikke skaller af.

Det kan være en udfordring, at finde den helt rigtige opbevaring til smykker, hårpynt, solbriller og lignende. Hvis I endnu ikke har fundet den perfekte løsning, kan I overveje at kaste jer ud i et DIY projekt, som disse. De er forholdsvis simple og lette at lave, og kræver ikke så mange ting. Ved hjælp af snor og nogle pinde, kan I lave en fin løsning, som kan hænges på en krog på væggen, ligesom på billedet til venstre. Brug gerne snor i friske farver, som passer til dit barns værelse. Hvis du ønsker et mere naturligt look, kan I også tage en tur i skoven, og samle pinde til en knagerække, lignende den på billedet øverst til højre. For at gøre den lidt ekstra sjov, kan I give den lidt maling også. En anden simpel og flot løsning er, at lime nogle fine sten på en plade, og på den måde lave en knagerække til  halskæder. Det kan være krystaller i forskellige farver, eller bare nogle fine sten fra stranden.

Vi håber, at du har kunne finde inspiration, til dit næste DIY projekt på børneværelset.

Kilder/Source:
Forsidefoto: IKEA // Foto 1: THE ZOO af Little Zoo Keepers // Foto 2: Wallmart // Foto 3: It’s always autumn // Foto 4: Cotton:on // Foto 5: 100 Layer cake – Mary Margaret Smith Photography // Foto 6: Lights4fun // Foto 7: Delia Creates // Foto 8: Instagram @annakubel // Foto 9: Honest to Nod // Foto 10: Lolly Jane // Foto 11: foto af Dan Duchars – House To Home // Foto 12: Ooly – af Sam Sares // Foto 13: I spy DIY // Foto 14: Rebecca’s DIY // Foto 15: julep // 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *