Forvandling af pigeværelse til lyst og legende

Vi fik til opgave at indrette dette børneværelse til en lille pige på 1,5 år. Værelset har en planløsning på 3.2 x 2.6 m, omtrent 8,5 kvadratmeter og som altid kan det være en udfordring, at få alle ønsker opfyldt når man indretter små rum.

Familien ønskede et rum, der var luftigt indrettet og med en god udnyttelse af de få kvadratmeter. Stilen skulle være legende, enkel og med et tøset twist. Rummet skulle først og fremmest være barnets fristed. Et sted hvor der er mulighed for leg og udfoldelse. Et sted hvor indretningen er i børnehøjde.

Opbevaring af legetøj er en vigtig del i indretningen af et børneværelse. På dette værelse skulle opbevaringen være fleksibel og kunne tilpasses til flere alderstrin. Det skulle være nemt at rydde hurtigt op, så alle ting kan komme på rette plads og samtidig være nemt at overskue hvor alt er. Ligesom det skulle være muligt at opbevare større legeting såsom dukkehuse og ridderborge mm. Derudover skulle der være mulighed for at have synlig opbevaring af bøger og udstille favoritgenstande.

Sidst, men ikke mindst, skulle indretningen tilpasses til  en pige der er vild med bamser, teselskaber, fugle, dukker, LEGO og bøger.

Altomindretning_indretning børneværelse_6
På endevæggen er der lavet en specialbygget reol med åbne hylder, som giver mulighed for en fleksibel indretning, som kan tilpasses og ændres efter behov.
Reolen giver plads til en synlig opbevaring af bøger samt udstilling af yndlings genstande.
De to nederste hylder er lavet med en større afstand, for at give mere plads til at opbevare alt fra dukkehuse, ridderborge, biler til store bamser.
Den lukkede opbevaring af legetøj består af en kombination af birk trækasser og malede kasser i gammel rosa.

Det enkle tapet i sort og hvid giver en god kontrast til reolen i hvid og krydsfinér.
Flagranken/guirlanden er fra Maileg.

Før og efter billeder_Altomindretning-001
Her ses før billedet, hvor værelset var indrettet til to børn.

Altomindretning_indretning børneværelse_1
En gammel stol og slagbænk har fået nyt liv med maling i en grøn pastel farve.
Tasken i rattan flet, fungerer rigtig fint til opbevaring af blødt legetøj og er samtidigt et varmt element i indretningen.

Istedet for at gemme bamserne væk er de placeret i en “mini zoo”, hvor de er lette at komme til og pynter fint på væggen. Reolens top kan samtidig bruges til at udstille favorit legetøjet. Som her er et par bamser fra Sylvanian Families, der er mere end 40 år gamle og et mini Skateboard fra Maileg.

Altomindretning_indretning børneværelse_2
En DIY opbevarings ide til det bamseglade barn. Det eneste det kræver er 8 rundstokke, 2 brædder, forboringer af huller og lidt lim til samlingen.

Altomindretning_indretning børneværelse_13
Et hjørne af rummet er her udnyttet til en læsekrog med små hylder til opbevaring af bøger og en hyggelig og legende pendel lavet af et fuglebur i bambus. Plakaten af Angela Arrhenius kan fås her.

Altomindretning_indretning børneværelse_3
En DIY ide til en lampe til børneværelset. Benyt et fuglebur i bambus fra B Green og tilføj en lampefatning og resultatet er din egen unikke, hyggelige og legende lampe, som giver et varmt lys med fine skygger.

Altomindretning_indretning børneværelse_4
Stol og bænk har fået nyt liv og er klar til at blive benyttet til te selskab sammen med bamser og Harlekin klovnen.

Altomindretning_indretning børneværelse_5
En klassisk hvid babyseng/Juniorseng er indrettet med en indbydende blanding af farver i støvet gammel rosa og grå. Den brune pude er familiens Alpaca fund fra Sydamerika. Det lækre sengetøj og sengeranden fra Done By Deer med et moderne design, som passer fint til det øvrige farvetema i rummet.

Altomindretning_indretning børneværelse_7
En åben reol lavet ved at stable fire lange hylder i krydsfinér med hvide inddelinger. Læs mere om reolen i indlæg DIY reol til børneværelset.
De forskellige inddelinger giver mulighed for at opdele opbevaringen i små og store rum.
De små rum kan bruges til at fremhæve og udstille sine favoritter. Som på ovenstående billede, hvor en antik postkasse kommer fint til sin ret sammen med den charmerende læder bogstøtte flodhest fra Edo.

Altomindretning_indretning børneværelse_9
Et fint indianer tapet fra Ferm Living (Native), med små stregtegninger af tippier og pile.
Indianer temaet passer perfekt til den lidt vilde pige. Tapet kan fås her.

Altomindretning_indretning børneværelse_8
En hjemmelavet elg i træ, pynter på hylden af 21 mm krydsfiner.

Altomindretning_indretning børneværelse_10
En hjemmelavet væglampe i mørkebrun står i en fin kontrast til hylden i krydsfiner og tapetet.

Altomindretning_indretning børneværelse_11
Væglampen fungerer rigtig fint som vågelys på et børneværelse og skaber nogle fine skygger på væggen.

Resultatet er et værelse med et miks af naturlige materialer i læder, bambus og træ. Det er alt sammen med til at gøre indretningen varm og hyggelig. Farvevalget er en kombination af træ, mørkebrun, hvid, støvet grøn pastel og gammel rosa.

Fotocredit: Jonas Danholt

produkter

 

Stjæl stilen:
Fuglebur fra B Green
Harlekin klovne fra Maileg
Zoopreme sengerand fra Done by deer
Skateboard fra Maileg.
Native tapet fra Ferm Living
Kili seng fra Sebra
Zuny læder flodhest fra Edo
Zoopreme sengetøj fra Done by deer
Plakat af Angela Arrhenius

4 Comments

    • Hej Camilla,

      Tak! Tak fordi du læser med 🙂
      Trækasserne er fra Trævarefabrikkerne med en efterfølgende maling i hånden.
      /Betina Flies

  • Dejligt værelse 🙂 Jeg er interesseret i at vide, hvordan reolen er monteret på væggen? Overvejer at bygge noget lignende selv til vores legeværelse 🙂

    • Hej Tina

      Tak, også er det meget fleksibelt. 🙂
      Hver hylde er monteret med et vinkelbeslag som er placeret i midten under hylden, så det er så diskret som muligt.
      Ved hver hvid lodret inddeling er der fæstnet med skruer oppefra.
      /Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *