Dekoration til hjemmet

Det er ikke altid let at dekorere hjemmet, uden at billeder, nips og pyntegenstande klumper sammen eller kommer til at stå i vejen for den praktiske udnyttelse af boligens rum. For mange mennesker bliver interiøret et irritationsmoment frem for noget, der har en god og stemningsskabende effekt. Det kan være en udfordring at finde den rigtige balance mellem det inspirerende og dekorative på den ene side, og det overfyldte og forstyrrende på den anden side. Dekoration af boligen bør netop bidrage til en behagelig atmosfære uden at ende som visuel ’støj’. Det kræver som regel, at du er lidt omhyggelig med, hvilke dekorationer du benytter i hjemmet, og hvordan du arrangerer dit interiør.