Åbne hylder i køkkenet

Vi er ret vilde med åbne hylder i køkkenet. Lukkede overskabe virker måske umiddelbart en anelse mere praktiske, men de åbne hylder giver køkkenet et mere luftigt udtryk. Og så er det ærlig talt ret hyggeligt at kunne sidde og nyde synet af sit smukke service, krydderier og køkkengrej. Åbne hylder får køkkenet til at føles mere hjemligt, og er derfor en god løsning, hvis du vil undgå det sterile udtryk, som et køkken ofte får, hvis alle køkkenredskaber er lukket inde i skuffer og skabe.

Åbner hylder i køkkenet kræver selvsagt en vis orden, og det er klart en fordel, hvis du har noget flot service eller køkkengrej, du kan bruge som dekoration på hylderne. De åbne hylder bliver jo en form for udstilling af dine køkkenting, og har du først opsat hylderne i køkkenet, er det nemt at blive fristet til at købe nye, lækre ting til køkkenet, fordi det virkelig kan komme til sin ret på de åbne hylder.

Gode råd til placering af hylderne
Åbne hylder tager sig rigtig godt ud, hvis de er placeret som lange, vandrette flader uden afbrydelser. Hvis det kan undgås, så lad være med at sætte hylderne op ved siden af emhætten – det kan hurtigt virke klodset og forstyrrende. Hylderne skal helst, så vidt det er muligt, placeres et sted i køkkenet, hvor de kan hænge frit for sig selv for at frembringe det lette, næsten svævende udtryk. Selvfølgelig kan der være nogle praktiske hensyn i forhold til plads og placering, der gør dette lidt svært. Et godt sted at hænge hylderne op er som regel over vasken. På den måde har du let adgang til for eksempel service, glas eller skåle, lige når du skal bruge dem, og for det meste er vasken placeret et stykke væk fra komfuret og emhætten, så hylderne får bedre plads.


Her er et eksempel hvor man har valgt at hæve overskabene, for at skabe plads til åbne hylder under. Dette kan være en god idé, hvis du ikke kan undvære den opbevaringsplads som overskabene giver, og har højt nok til lofts, så det ikke ser for klemt ud. Det giver et smukt udtryk at sætte hylder af et andet materiale eller farve, end selve køkkenet, på den måde vil hylderne være endnu mere fremtrædende.


Åbne hylder er rigtig gode at bruge i det hvide køkken, da det skaber en fin kontrast der bryder med det ensartede og sterile udtryk, som kan opstå i et hvidt køkken. Du kan nemt og hurtigt pifte dit køkken op, med en hylde som denne fra RackBuddy, som tilføjer både kant og personlighed til rummet. RackBuddys John hylde, fås i forskellige størrelser og træsorter, så den passer ind i det store, såvel som det lille køkken. Brug hylden til krydderurter, olier, dine yndlingskopper eller kogebøger, som et hyggeligt og personligt indslag i dit køkken.


Her har man grebet den åbne hylde anderledes an, hvor den har taget form som en åben kasse. For at en hylde som denne skal komme til sin ret, er det vigtigt at den ikke står placeret op ad noget, men har rigeligt med luft omkring sig. Hvis du ikke ønsker at have service stående fremme på hylderne, kan du pynte dem med pænt køkkentilbehør, så som salt- og peberkværne, olier og krydderier eller karafler og kander. 


Hvis du gerne vil gå all-in på åbne hylder i køkkenet, kan du også vælge at dedikere en hel væg til hylder. Det giver en rigtig flot udtryk, hvis du har plads til det, men det kræver i høj grad at du holder orden på hylderne. Om dit køkken kan bære en hel væg med åbne hylder, afhænger også af de ting som du vil placere på hylderne. Det er klart en fordel med pænt service i afdæmpede toner som holder sig indenfor en vis farveskala.


Hvis du ønsker et mere diskret look, så kan du vælge nogle hvide hylder, som går i ét med væggen. På den måde vil de ting du placerer på hylden, træde endnu mere frem, og være i fokus i rummet. Du kan også med fordel sætte fliser op til hylderne, og montere små flade spots under dem, for at opnå en effekt der minder mere om overskabe.

Vi er generelt forelskede i det udtryk. som de åbne hylder giver til køkkenet. Om du vælger at gå med en enkelt lille hylde, eller en hel hyldevæg, så vil det helt sikkert give dit køkken ekstra personlighed og varme!

Kilder/source:
// Forsidefoto: Remodelista // Foto 1: Nicole Franzen // Foto 2: RackBuddy // Foto 3: Æstate // Foto 4: The Estate Trentham, foto af In Bed With Me, design af Gardener & Marks // Foto 5: O’Connor and Houle Architecture //

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *