Gode råd til indretning af køkken-alrum

Et køkken-alrum, er et begreb der dateres helt tilbage til 1990, det var dog ikke før end ca 10 år senere, at køkken-alrummet for alvor begyndte at indtage de danske boliger. Det er kun undtagelsesvis, at en nybygget bolig ikke har et køkken-alrum. Selv i de gamle lejligheder, lægges der nu vægt på at få brudt nogle vægge ned, så køkken og stue kan være i ét.

Køkken-alrummet er i virkligheden et tegn på en ændret livsstil og familiemønster. Førhen var køkkenet et sted, hvor lillemor stod og knoklede for sig selv bag gryderne, men i dag er det et sted hvor hele familien samles, og både mor, far og børn deltager i madlavningen. Det kræver derfor naturligvis mere plads i køkkenet. Men køkken-alrummet handler også om, at vi har et ønske omkring at familien er samlet i ét rum, selvom nogle opholder sig i stuen og andre i køkkenet. Det er også nyttigt når man har gæster i stuen, så man kan stå og samtale med dem, mens maden bliver lavet.

Vi vil nu vise nogle velfungerende køkken-alrum til inspiration, og give nogle gode råd med på vejen, til indretning af dit eget køkken-alrum.


Her ser vi et meget velfungerende køkken-alrum, hvor der er en meget naturlig overgang mellem køkken og stue. For selvom vi i dag ønsker at have køkken og stue i ét, så er det også meget rart, hvis der er lidt plads imellem de to rum. Det er trods alt to forskellige funktioner områderne har, og det er ikke nødvendigvis hyggeligt at sidde til bords, helt inde i køkkenet.


Rummet her er aflangt men funktionelt, fordi man har formået at få 3 funktioner samlet i rummet. Det skaber en helhed i rummet, at man har brugt de samme træsorter og brune nuancer, gennem køkken, spisestue og stue. Den mest naturlige overgang er også, at man adskiller køkken og stue med en spisestue i midten.


Det kan være en stor fordel, at lave et køkken-alrum i en lille lejlighed. En lille lejlighed bør ikke opdeles i mange små rum, men åbnes op, så man kan få lys og rumlighed ind i boligen. Mange vælger at prioritere et stort køkken-alrum, fremfor store soveværelser, da det jo alligevel er i køkken-alrummet man for det meste opholder sig. I denne lejlighed, har man sågar fået skabt et lille soveværelse inde i køkken-alrummet, men gjort det på en rigtig fin måde med glasvægge, så lyset stadig kan trænge ind i køkkenet.


For at afskærme køkkenet lidt fra stuen, har man her valgt at lave en lille halvvæg. Halvvæggen er en god idé, da du kan gemme det rod der sommetider kan opstå i et køkken, lidt væk fra stuen og spisestuen. Hvis spisestuen står helt inde i køkkenet, kræver det at man er god til at rydde op efter sig i køkkenet, så man ikke føler at opvasken ånder én ned i nakken, når man sidder og spiser, eller hygger ved bordet.

Kilder/Source
Forsidefoto: Wit and Delight // Foto 1: Bo Bedre // Foto 2: Boligliv – Foto Karsten Damstedt // Foto 3: Husman Hagberg // Foto 4: Styling af Laura Seppänen – Fotografering af Pauliina Salonen //

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *