Vitrineskabe i træ giver varme til indretningen

Du kan finde vitrineskabet i spisetuer, køkkener og stuer, i rigtig mange danske hjem, hos flere generationer. Vitrineskabet er også et utrolig praktisk møbel, da det kan give dig den opbevaringsplads, som du lige står og mangler i køkkenet. Vitrineskabet kan også bruges til at udstille dit fineste service, hvilket er en god mulighed hvis du er én af dem, der har gjort dig æstetiske overvejelser omkring din samling af tallerkner og glas. Men vitrineskabet behøver ikke nødvendigvis at være tilknyttet køkkenet, du kan også sagtens opbevare og udstille andre ting i dit vitrineskab, eller bruge det andre steder i hjemmet. Du kan for eksempel sagtens bruge vitrineskabet til bøger, tøj, dit yndlingsnips eller noget helt fjerde.

Men der findes utrolig mange forskellige slags vitrineskabe, så hvad skal man vælge? Vi vil gerne præsentere en af vores absolut yndlingsvitrineskabe, som vi synes giver noget helt særligt til indretningen – nemlig vitrineskabe i træ! Et vitrineskab med synligt træ giver utrolig meget varme til indretningen, men uden at det bliver for meget, da vitrineskabets varme træ jo kombineres med det kolde materiale, glas. Der har været en tendens med vitrineskabe af jern, som har et meget hårdt, råt og koldt udtryk, som ikke nødvendigvis passer ind i alle hjem. Hvis du ønsker et vitrineskab som giver hygge, sjæl og varme, så se med her, hvor vi viser dig nogle fine vitrineskabe i træ.


Her ser vi et eksempel på et lille patineret vitrineskab i træ, som i høj grad har et hyggeligt og uformelt udtryk. Skabet kunne være et arvestykke eller loppefund, det er i hvert fald tydeligt at se, at der ligger en historie bag møblet, hvilket giver det en helt speciel charme. Det er fantastisk, at skabet har fået lov til at stå så patineret som det er, men ejeren ikke er blevet fristet til at slibe eller male skabet.


Her har vi et indbygget vitrineskab i træ, som emmer af karakter og klasse. Skabet er tydeligvis af godt håndværk og kvalitet, hvilket løfter hele rummets udtryk op på et ekslusivt niveau. Vi er vilde med, at man ikke har været bange for at bryde med det lyse trægulv, men har turde inddrage et vitrineskab af en mørkere træsort i rummet. Det skaber spændende kontraster, og gør rummet mere inspirerende.


Der findes også store, bastante vitrineskabe i træ, som står solidt plantet på gulvet, hvor det kan være med til at give bund til en indretning med lette og lyse møbler. Fordelen ved det store vitrineskab er, at du får rigtig meget opbevaringsplads, og ofte nogle meget rumlige hylder, hvor der kan være plads til store kurve, vaser eller tøj. Skabet egner sig bedst til stuen eller soveværelset.


Her har vi et eksempel på en kreativ og anderledes måde, hvorpå man kan bruge et vitrineskab. Det lille vitrineskab har en lidt atypisk størrelse, hvilket måske vil gøre det svært at placere, med mindre at du tænker lidt ud af boksen. Vitrineskabet her fungerer nærmest som et lille natbord, samtidig med at det har en perfekt højde til at kunne stille et spejl på. Skabet tilføjer varme og sjæl til det lyse soveværelse.


Vi har et yndligs vitrineskab i træ, som vi også har indkøbt til vores webshop, og det er dette vitrineskab i askefinér. Skabet har den varme som vi efterspørger, samtidig med at designet stadig er moderne og stilrent. Det er særligt egnet hvis du har et rum med betongulv, hvor der kan være brug at tilføje lidt ekstra varme til rummet.
Vi er vilde med de sorte ben, der skaber kontrast til træet og løfter skabet op, så det bliver lettere og mere luftigt at se på.

Et vitrineskab i træ passer ind i rigtig mange stilarter, det kan både være et supplement til en indretning, der i forvejen kredser om naturmaterialer og varme farver, eller det kan være en modvægt til en mere stringent indretning i neutrale farver. Vi har lavet et lille moodboard til inspiration, med farver, materialer og interiør, som vi synes klæder et vitrineskab i træ.

  • Maling: Vi synes det er så skønt med lidt farver på væggene! Med lidt maling kan du sætte en bund, eller udgangspunkt, for det farvetema som du ønsker i din indretning, og så er det også et effektivt værktøj, til at skabe en særlig stemning i et rum. Vi har udvalgt nogle farver på moodboarded, fra File Under Pop, som vi synes passer godt til et vitrineskab i træ.
  • Materialer: Du behøver ikke nødvendigvis at føre træsorten fra vitrineskabet videre i resten af hjemmet, men det giver et sammenhængende udtryk, hvis du indretter dig med andre naturmaterialer. Vi synes at egetræ, røget egetræ, rattan flet og læder passer rigtig godt til et vitrineskab i træ. Det kan for eksempel være en stol som denne fra &tradition, eller en fletkurv af søgræs fra Chic Antique. Et andet materiale der klæder vitrineskabet rigtig godt er keramik, i forskellige skønne farver og former.
  • Nips: Vitrineskabets bedste kvalitet er, at du kan fylde det med alle dine yndlingsting, som du ønsker at fremhæve i indretningen. Til vitrineskabet fra House Doctor, som har greb af messing, giver det god mening at bruge nipsting med messingdetaljer, så som denne smukke sukkerskål med messing på låget, eller den fine blå bakke med en messinghank, begge fra Skagerak.
  • Planter: Vi kan ikke få nok planter for tiden, og planter passer specielt godt til møbler af træ. Vælg gerne nogle store gulvplanter, som giver noget volumen til indretningen. Placer dem i terracotta potter eller kurve, for at føre det naturlige look videre.
  • Billeder: Når du vælger billeder til de vægge, der er i samme rum som dit vitrineskab, så tænk gerne over hvilke farver går igen i dit interiør. Det kan være at du har mange keramikting i blå nuancer, eller måske har du flere terracottapotter i rummet. I så fald kan det være en god idé at fremhæve disse farver, med blå og bordeaux billeder, som for eksempel disse smukke plakater fra Kristina Krogh.
  • Gulvtæpper: Tæpper som disse fra Marokko er utrolig populære for tiden. Det skyldes nok at de er tilpas neutrale, så de ikke stjæler for meget fokus, samtidig med at de skaber en intim og varm stemning i et rum. Hvis dit vitrineskab er placeret i stuen, er det oplagt at benytte et gulvtæppe, for at fuldende det varme look og hyggelige stemning, som et vitrineskab i træ giver.

Vi håber at du er blevet inspireret, og kan finde det helt rigtige vitrineskab til dit hjem!

Kilder/source:
Forsidefoto: House Doctor // Foto 1: Lantliv mat&vin, foto Klas Sjöberg // Foto 2:Studio MacLean, foto Chris Tubbs // Foto 3: Het Kabinet // Foto 4: Lovely Life blog // 

Skriv et svar