DIY Guide til sengegavl lavet af flet

En sengegavl kan give nyt liv til din seng, hvis den er blevet lidt for kedelig eller simpel at se på med tiden. En seng med sengegavl får et mere markant udtryk, og samtidig har sengegavlen en dejlig praktisk funktion. Den giver god rygstøtte og gør det nemmere at sidde i sengen og læse, når du trænger til lidt afslapning inden sengetid. Den er også rar at kunne læne sig op ad, hvis I får lyst til en hyggelig søndagsbrunch i sengen. 

Møbler med rattan er meget populære, fordi de giver et let og varmt udtryk til indretningen. En sengegavl i flet er ingen undtagelse. Her får soveværelset pludselig et mere romantisk, men samtidig friskt udtryk. Det giver en lethed i indretningen, og det smarte er, at du nemt selv kan lave en sengegavl i rattan. 

Måske er det sengene i sommerhuset, der skal piftes op. Måske er det sengen derhjemme, der trænger. Du kan købe en sengegavl i flet, som for eksempel denne fine udgave fra Nordal, hvis du ikke har lyst til et gør-det-selv-projekt. Det er dog ret nemt at lave en sengegavl, der ser flot ud. Vælger du en DIY sengegavl, er fordelen, at du kan tilpasse den til sengen og soveværelsets stil. Du kan få den til at se ud, præcis som du ønsker det. 

I denne guide viser vi dig hvordan:

Ting du skal bruge:

  • 1 * fodliste på 240 cm
  • 1 * liste på 300 cm
  • 1 * liste på 120 cm
  • 4 * vinkelbeslag
  • Flet efter mål

 


TRIN 1:
Fodlisterne skæres i smig.


TRIN: 2
Rammer af liste og fodliste males. Her er farven dæmpet sort fra Jotun med lidt høj glans.


Trin 3:
Saml en ramme ud af lister ved hjælp af vinkel beslag, som monteres på væggen hvor selve flet og gavl hænger på.
Lav nogle lodrette lister på tværs af selve rammen, det gør at selve flettet vil have flere flade at hvile på og blive mere stabilt.


TRIN 4:
Flet lægges i vand inden det sættes fast på rammen, så bliver det helt stramt når det tørre ud.


Trin 5:
Selve forside rammen af fodlister sættes fast på bagsiden lavet af flet og skrues på bagfra.

Foto & projekt kredit: Instagram Inbloom

 

Rattan flet

Kan fås her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *