Skab hyggelige måltider med runde spiseborde

Runde spiseborde kan noget helt særligt, både når det kommer til indretningen, og til den stemning de runde borde skaber. Bordets bløde form giver en helt speciel dynamik i indretningen, som bryder med de mange firekantede flader, der ofte kan opstå når vi indretter os. Den runde form giver en øget fornemmelse af luft i spisestuen eller køkkenet, så møblet bliver knapt så tungt og bastant at se på. Når det runde bord bruges til måltider, giver formen også en intim og hyggelig stemning. Den cirkelrunde form gør, at man kommer hinanden mere ved under måltidet, som især er godt når bordet bliver brugt til middagsselskaber. Her gør den runde form nemlig, at alle sidder tæt nok på hinanden, til at kunne tage del i samtalerne hen over bordet.

En anden genial ting ved runde spiseborde er, at de passer til både store og små rum – du skal blot vælge et bord og tilhørende stole, i en størrelse og materiale, der passer til din indretning af rummet. Måske skal du have et lille rundt bord til hurtige måltider i køkkenet? Eller et stort bord til spisestuen, med plads til mange gæster? Runde borde findes i mange forskellige størrelser og materialer, og passer til stort set alle typer spisebordsstole, så der er uendelig mange kombinationsmuligheder, som du kan benytte dig af.

Indretning_rundt spisebord_altomindretning_4
Hvis det ikke er selve bordet der skal træde frem og være i centrum, kan du også vælge et hvidt spisebord, i et mere simpelt formsprog. Her får du så muligheden for at præge dit spisebords arrangement, med de spisebordsstole du vælger. Du kan vælge nogle flotte, karrygule stole som disse, der skaber liv i rummet og kontrast til det neutrale bord. Du kan også vælge at blande en masse forskellige stole, for et meget personligt og anderledes udtryk. 


Hvis du ønsker dig et rundt spisebord, men ikke helt kan få plads til det, kan du sagtens vælge at kombinere spisebordet med skamler, i stedet for stole. Skamlerne kan du nemlig skubbe helt ind under bordet, så de ikke står i vejen når de ikke er i brug, på samme måde som en stol kan gøre. Vi er ret vilde med disse smukke borde fra House Doctor, som fås med både en lys og mørk træbordplade. Se nærmere på vores webshop.

Kilder/source: 
// Forsidefoto: House Doctor // Foto 1: Erik Jørgensen // Foto 2: House Doctor //

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.