Bålplads i haven

En bålplads i haven kan blive dit perfekte hyggested og et samlingssted med venner og familie i haven. En bålplads giver hygge og varme på kølige aftener, så du kan tilbringe flere timer med at nyde udelivet i haven. Der er masser af muligheder, når du skal vælge et bålsted, som passer til mulighederne i netop din have.

Du kan vælge det helt naturlige og traditionelle bålsted i form af en stationær bålplads med en rundkreds af fine sten og et par rustikke træstubbe som stole. Eller hvad med et flytbart bålfad, så bålpladsen kan flyttes alt efter sol og vind?

Er du ikke til en primitive bålplads, og har du en stenterrasse, kan du i stedet vælge at bygge en pejs på terrassen og på den måde få et elegant, åbent ildsted til de lune sommeraftener.

Det kan godt være en udfordring at finde det helt rigtige sted at placere din bålplads, men vælg placeringen ud fra hvordan du vil benytte et bålsted i haven. Skal det primært bruges til leg og snobrødsbagning om dagen? Så kan det være en fordel, at ildstedet har en central placering i haven, så du kan bruge det til flere aktiviteter på samme tid. Skal det være et sted, hvor du skal kunne holde grillaftener til langt ud på natten? Så kan det være en idé at udstyre området med almindelige møbler, hvor du og dine gæster kan slappe af og nyde varmen og den gode grillmad.

Du kan også overveje at placere bålstedet i et område af haven, som ikke bliver brugt så tit. På den måde kan bålstedet give følelsen af et fristed, hvor I er lidt afskåret fra omverdenen.

Vigtigst er det er at placere bålstedet, hvor der er læ – gerne et sted med en fin udsigt eller en hyggelig krog et sted i haven.

baalplads i haven 3
En bålplads bygget af granit i en rund cirkel med en topplade af skifer.


En betonkumme kan også egne sig godt som bålsted.

baalplads i haven 4
Her består bålstedet af et betonelement, der normalt bruges som kloakring. Det giver et fint, højt bålsted, men det er en god idé at lægge store sten i bunden, så asken kan sive ned, eller at mure det til med ildfaste sten indvendigt, da ringen ellers kan revne ved for høj varme.

baalplads i haven 5

 

baalplads i haven 6
Flytbar bålsted.

blsted med sten
Traditionelt bålsted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *