8 skønne babygynger

De fleste små børn elsker at gynge, det er både god underholdning, og godt for udviklingen af dit barns balanceevne. Den svingende fornemmelse dit barn får i gyngen, kan også virke beroligende, som måske er tiltrængt efter en lang dag i vuggestue. Babygynger har også en god effekt på børn med kolik, og er gode til at gøre dit barn søvnigt.

Men hvis du ikke ønsker at stå ude i kulden i flere timer, på en legeplads eller i haven, kan en indendørs babygynge være en god idé. En indendørsgynge er især en god idé til dig der bor i lejlighed, da der ofte ikke er nem adgang til en have, hvor man kan have en gynge.

Vi har fundet 8 skønne indendørsbabygynger, inklusiv 2 som du selv kan lave.


Hvis du ønsker en babygynge, som indeholder lidt mere leg og underholdning for dit barn, så kan du med fordel vælge den farverige gynge med perler fra KREA, eller den fine hestegynge fra Ostheimer. Her har dit barn noget at pille ved mens det sidder i gyngen, som kan betyde at barnet også gerne vil sidde i gyngen selvom den ikke bliver skubbet.


Mange ønsker en babygynge, som går i spænd med indretningsstilen i hjemmet, og her er der flere muligheder. Hvis du er til det naturlige boheme-look, så vil du sikkert elske gyngen Solvej Swings, som er bæredygtigt fremstillet i canvas og træ, eller den flettede Macrame gynge, af bæredygtigt træ og flettet bomuld.


Hvis du er mere til en stilren indendørsgynge, som ikke stikker alt for meget ud i indretningen, så kan du vælge en gynge i neutrale farver og eventuelt i træ. Done By Deer har et godt bud på en minimalistisk, sort gynge, som også har nogle små fastmonterede ringe, som dit barn kan lege med. Det spanske La Clinica Design har også et fantastisk bud på en stilren gynge, som fås med puder i 11 forskellige farver, så du er sikker på at finde en farve der passer til din indretning.


Er du mere gør-det-selv typen? Så har vi også inspiration til dig! Hvis du selv laver din babygynge, er du sikker på at få præcis det udtryk som du ønsker, og så kan det også være et hyggeligt og sjovt projekt. Du kan blandt andet lave en DIY babygynge i træ, se vejledninger her, eller en gynge som er en blanding af træ og stof, se vejledninger her.

Husk at der er en række ting som du skal være opmærksom på, når du sætter en babygynge op indendørs. For det første skal du tænke over at gyngen er hægt forsvarligt op, blandt andet ved at have en god, solid krog, helst sat fast i en loftsbjælke. Nogle gynger kommer med en krog, ellers kan du spørge til råds i dit byggemarked. Nogle gynger kan også hænges op i en dørkarm, med et medfølgende beslag. Du skal også være opmærksom på at bruge et godt og holdbart reb, hvis du kaster dig ud i et DIY projekt.

Vi håber at du finder den perfekte gynge til dit barn!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.