En genfødt klassiker

Dansk design er inde i en ny guldalder, og intet sted kommer det så klart til udtryk som i forhold til møbeldesign og indretningstrends. For nylig blev THE M så introduceret af det danske design team BY THORNAM, og her på Alt Om Indretning har vi svært ved at få armene ned af bar begejstring.

THE M er en genopstået klassiker. Oprindeligt var den en gymnastikmadras, der blev skabt i 1930’erne til europæiske atleter ved De Olympiske Lege for at dæmpe stødet, når man sprang fra en bom eller barre i forbindelse med idræts udfoldelser. Den solide læder madras med remme i alle fire hjørner, så man kunne hænge madrassen på væggen, når den ikke var i brug, er i dag en antikvitet og stort set umulig at få fat på. Men det unikke og funktionelle design lever videre. BY THORNAM har genoplivet den gamle gymnastikmåtte, men denne gang er den ikke bestemt for idrætsfolk. I stedet er den rykket ind i hjemmet.

Tanken bag den redesignede madras var at skabe et unikt møbel til hjemmet, der kan ændres og bruges alt efter behov. Med udgangspunkt i den originale udformning fremstår THE M som et elegant og luksuriøst møbel, hvor fokus er på det funktionelle og behagelige. Madrassen er betrukket med anilin læder, det tætteste man kommer på følelsen af det naturlige, rå læder. Det er en lædertype, der udmærker sig ved at være utrolig blødt og rart at røre ved, og i modsætning til de fleste andre typer læder bliver det ikke påvirket af kulde og varme. Det vil sige at du sagtens kan efterlade det i solen og sætte dig på det en time senere, uden at det føles brandvarmt at sidde på.

Designet er lækkert, og der er kælet for detaljen og materialerne, men det er netop funktionaliteten, der gør THE M til en lille møbelrevolution i sig selv. THE M kan bruges som madras, som sofa, daybed eller endda som hovedgærde til sengen. Ved hjælp af stropperne i hver side af madrassen kan den nemt flyttes rundt, og du kan bruge den i et hvilket som helst rum i huset – eller trække den ud på terrassen og bruge den som solseng på en varm sommerdag. Madrassen fås i flere varianter – foruden den klassiske version med læder på begge sider, fås også en version med læder på den ene side og tekstil på den anden. Så kan du selv vælge, hvilken side du vil bruge, alt efter dit humør.

THE M kan fås her.

ByThornam_24_web

ByThornam_27_cropped_web

ByThornam_28_cropped_web

ByThornam_09_cropped_web (1)

ByThornam_10_cropped_web

ByThornam_23_cropped_web

 

ByThornam_07_cropped_web

ByThornam_08_web

ByThornam_15_web

ByThornam_16_web

ByThornam_19_cropped_web

ByThornam_30_cropped_web

Foto credit: By Thornam

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.