Har du svært ved at finde en pæn seng til din hund eller kat? Du er ikke alene om frustrationerne! Af en eller anden grund, er rigtig mange af de hunde- og kattesenge der findes på markedet, ikke særlig æstetiske, og bidrager heller ikke med noget særligt til din indretning. Så måske er det på tide, at finde en pæn og god seng, til din bedste ven?
Vi har gravet lidt i emnet, og fundet nogle æstetiske senge til hunde og katte, som vi gerne vil dele med dig. På listen finder du senge i forskellige prisklasser, men også DIY projekter. Ligeledes finder du senge som du kan købe i Danmark, og nogle der skal bestilles hjem fra udlandet. Vi har opdelt artiklen i senge til henholdsvis katte og hunde, og starter her med kattesengene:
Kattesenge
Felthule i smukke farver
Disse fine kattehuler og kattekurve fra Elevele, kan du finde her. De findes i forskellige flotte farver, og både som en åben kurv og en mere lukket hule. Sengenes simple og diskrete udtryk, gør at de nemt kan falde i ét med resten af indretningen. Kurvene er håndlavede af 100% merinould.
Kradsetræ og seng i ét
Dette flotte møbel har været undervejs på Kickstarter, og der er udsigter til, at du meget snart kan købe det på nettet. Møblet er smart, da det kombinerer en katteseng og et kradsetræ, i ét æstetisk møbel. Det er meget svært at finde pæne kradsetræer, så denne løsning er sikkert kærkommen hos mange katteejere.
Trendy katte-tipier
Tipier til børn, er en trend som vi ser meget for tiden, så hvorfor ikke også overføre det til din lodne ven? Disse katte-tipier fåes i mange forskellige versioner, så du er sikker på at finde én der passer til din stil. Vi har udvalgt en tipi af felt, en tipi med pom pom’er, en DIY tipi af træ, med en kradseplade og en tipi med mønstret stof.
Eksklusiv seng i træ
MiaCara har designet disse ekslusive senge af bøjet træfinér, i forskellige træsorter. Sengen er i sandheden et møbel i sig selv, som ikke bare vil blende ind med indretningen, men også bidrage til den. Sengene fås i forskellige farver og former, med en pude i imiteret pels. De kan købes her. Sengen kan også sagtens bruges til en hund.
Blød, strikket kattekurv
Chunky knit, er en anden tendens vi ser meget for tiden, hvor man gerne strikker både tæpper og puder i det tykke garn. Hvis du er ferm til at strikke, så kan du selv kaste dig ud i projektet, for eksempel ved at følge denne guide DIY fra Oh Honey Blog. Men ellers kan du også sagtens købe disse bløde, strikkede kurve, for eksempel denne lyseblå kurv, eller denne grå og hvide fra MiaCara.
Hundesenge
Den største forskel på katte- og hundekurve, er som regel størrelsen på sengen, hvilket vil sige, at hvis du har en lille hund, så kan du sagtens bruge en katteseng. En anden forskel der dog kan være på hunde- og kattesenge er, at hundekurve ofte er mere åbne, da en hund typisk er lidt på vagt, mens en kat foretrækker en hule, hvor de kan trække sig lidt og være i fred. Af en eller anden grund, er udvalget i Danmark på pæne hundesenge, meget større end på kattesengene, hvor man ofte må lede efter udenlandske webshops, som sender til Danmark. Til gengæld er kattesengene ofte billigere end hundesengene.
Cloud7s stilrene hundesenge
Vi elsker Cloud7s vidunderlige produktunivers, med skønne, afdæmpede farver og rene linier. Det tyske mærke går ikke bare op i designet af deres ting, men også at deres produkter er økologiske, miljøvenlige og Fair Trade. Udover hundesenge har de også lækre plejeprodukter, halsbånd, legetøj og meget mere.
Hyggelige hundehuler
Hvis du har en puttesyg hund, som måske minder lidt mere om en kat end en hund på det område, så kan det være, at en hunde-hule er vejen frem for jer. Der findes forskellige udformninger, for eksempel disse bløde igloer, denne smukke hule med filtvægge, denne “hundelomme” i dejlige farver eller simpelthen denne bløde kurv med påsyet tæppe.
Eksklusive hundesenge i træ
Her går vi ikke på kompromis med looket! Den fantastisk smukke hundeseng på de to øverste billeder, hedder PlayGround, og er håndlavet i massiv dansk egetræ, på et møbelsnedkeri i Kerteminde. De lækre senge på de to nederste billeder, er arkitekttegnede og snedkerfremstillede, fra Found Denmark, i udsøgt kvalitet. Her er der altså tale om hundesenge, der i høj grad fortjener en helt særlig plads i hjemmet!
DIY hundesenge
Du kan også vælge at kaste dig ud i et gør-det-selv projekt, hvor du selv laver en seng til din hund. På den måde kan du være sikker på, at du får en hundeseng med de mål, funktioner og udtryk som du ønsker. Du kan for eksempel følge denne guide for en hævet hundeseng, eller denne for et indendørs hundehus.
Lækre hundesenge i læder
Læder er et materiale, som vi ofte forbinder med noget lækkert og ekslusivt. En læderkurv passer godt ind, både i den stilrene og minimalistiske stil, men også til den mere rustikke og maskuline bolig. For et lidt lettere udtryk kan man vælge denne fletkurv fra Mungo & Maud, eller den lækre og praktiske Bowl kurv. Hvis du ønsker et lidt mere rustikt udtryk, er vi vilde med denne store hundepude fra Hugo & Otto, samt denne ovale hundeseng i en blød læderblanding.
Hundekurv i naturmaterialer
Rattan flet, søgræs og rotting er et naturmateriale, som vi ofte forbinder med varme og hygge og er et meget populært materiale i boligen.
En hundekurv i flet passer godt ind i de fleste boliger og fås i mange forskelige former og varianter. Alt fra den mosesinspirede vugge, til kasser og sofa lignende udtryk.
Vi håber at du har kunne bruge denne guide, til nogle af de lækreste hunde- og kattesenge vi har kunne finde!
Forsidefoto fra Found Denmark