Skydedør i smukke omgivelser hos Kauppi & Kauppi

I Malmø i Sverige finder du Kauppi & Kauppi, som er et designstudio, bestående af designparret Johan Kauppi og Nina Kauppi. Designduoen har mange spændende og prisvindende projekter og bag sig, både indenfor indretningsdesign, produkt design og industrielt design. Johan er en tværfaglig designer og indretningsarkitekt, der arbejder med konceptarkitektur, indretning, møbler og produktdesign. Nina er en produkt- og industridesigner, med stor erfaring bag sig, som intern designer for prestigefyldte mærker, så som Tiffany & Co. Tilsammen er deres stil meget nordisk og enkel, men samtidig nytænkende og funktionel, hvilket gør Kauppi & Kauppi til noget helt særligt.

Parret har valgt at kombinere showroom og bolig, i en charmerende, gammel bygning fra 1750, som gennem tiderne har fungeret som både skole, kro og lagerhus. Huset er i dag renoveret med omtanke for husets sjæl og historie, samtidig med, at man har inddraget en mere moderne stil og materialer. Vi har været så heldige, at få lov til at kigge med indenfor, og høre om de tanker der ligger bag husets renovering.

Husets smukke køkken, som også fungerer som et møderum, bærer præg af velvalgte kontraster og en masse grønne planter. Selv kalder de stilen for minimalistisk, ægte og enkel, med inspiration fra Norrland, Skåne og New York. Det er også tydeligt, at i huset mødes de to modpoler, nemlig det lyse, nordiske og enkle, som møder det mørke og rå, så som jernbjælken i loftet, det rustikke skydedørsbeslag og det sorte SMEG køleskab.

Johan og Nina har købt det rustikke skydedørsbeslag, på vores webshop, og vi synes, at det klæder både huset og indretningen utrolig godt. Parret var på udkig efter en løsning, der ikke optog for meget plads i rummet, og som understregede husets karakter på en moderne måde. Den flotte skydedør har de selv bygget i fyrretræ, da de lagde vægt på, at døren skulle være så let som muligt, så den var nem at åbne og lukke. Dørens udtryk hænger unægteligt utrolig godt sammen med det flotte loft, og er med til at give rummet en helhedsfornemmelse.

Vi er helt vilde med Kauppi & Kauppi’s eget lydabsorberende bord Wakufuru, med tilhørende bænke, som emmer af nordisk charme, og netop har vundet German Design Award Gold. Ved at benytte bænke i stedet for stole, opstår der en mere uformel stemning, som indbyder til mere nærvær end ellers. Man kan sagtens forestille sig både hyggelige middage, med venner og familie samlet omkring bordet, samtidig med at det er et godt mødested, hvor man kan interagere med hinanden på tværs, og idéerne kan få lov til at flyve højt. I baggrunden kan du også se, hvordan skydedøren ser ud når den er lukket. Det giver en rigtig flot effekt, at de har valgt at ophænge en flade i samme materiale, ved siden af skydedøren.

Bag ved skydedøren gemmer der sig et utrolig smukt og gennemført badeværelse, så det er ingen skam at lade døren stå åben, så de to rum kan blive komplimenteret af hinanden. Badeværelsesflisernes mønster og form, hænger også rigtig godt sammen med dørens lodrette brædder. Det at man har valgt, at bruge planter i så høj en grad, både i køkkenet og på badeværelset, giver også en flot sammenhæng mellem rummene.

På badeværelset har man igen valgt, at kombinere gammelt og nyt, samt lyst og rustikt. Dette resulterer i en stil, som både en enkel og smuk, samtidig med at den er rustik og har kant. Vi er helt vilde med, at de har brug forhæng i stedet for låger, på badeværelsesskabet, det giver en flot effekt at kombinere noget blødt og bølgende, med de hvide “subway” fliser. Det stimulerer den taktile sans, og blødgører rummet så det også fremstår hyggeligt.

Skydedøren er også utrolig smuk, set inde fra badeværelset. Den sorte, rustikke lås på døren, hænger godt sammen med skydedørsbeslaget på den anden side, og den øvrige stil på badeværelset. Vi synes også, at de er lykkedes godt med deres valg af gulvmateriale på badeværelset og i køkkenet, da de to flader komplimenterer hinanden godt, samtidig med at de tydeligt opdeler de to rum, så de ikke flyder fuldstændig sammen, når skydedøren er åben.

Hvis du også går og overvejer at oprette en skydedør i dit hjem, kan du se vores udvalg af skønne skydedørsbeslag her.

Vi takker Kauppi & Kauppi for at dele deres fine hjem.

Oplysninger om de øvrige ting på billederne:
Døren er malet i farven Lovikka fra Beckers // Bordet og bænkene er af Kauppi & Kauppi’s eget design, de er lavet i massiv ask og er lydabsorberende. Serien hedder Wakufuru og er produceret af Glimakra of Sweden // Bordplader i køkken og på badeværelset, er dækket med hvidpigmenteret linolievoks fra Allbäcks linolieprodukter // Betongulvet er ligeledes dækket af linolie fra Allbäcks linolieprodukter // Vandhanen er fra japanske Shou Sugi Ban, behandlet med sort linolie // Emhætte og køleskab er fra SMEG // Fliser på badeværelset kommer fra henholdsvis Svenska Kakel // Gulvfliserne på badeværelset er hexagon fliser i natursten fra Konradsson // 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *